Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) præsenterede i sidste otte tiltag, som skal genskabe tilliden mellem sundhedsvæsenets personale og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Ministeren vil bl.a. ændre på Styrelsen for Patientsikkerheds resultatkontrakt, så læringselementet i kontrakten opjusteres fra at fylde 10 til nu 25 pct.

De reelle tal på den egentlige vækst er der dog kommet tvivl om, og de skal frem i lyset, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Konkret skal styrelsens resultatkontrakt ændres, så vægtningen af ’læringselementet’ øges fra 10 pct. til at udgøre 25 pct. af styrelsen. Den egentlige effekt af dette er dog endnu uklar, idet styrelsen bliver delt op i to og resultatkontrakterne for de to nye styrelser endnu ikke ligger klar. I resultatkontrakten for 2017 er Styrelsen for Patientsikkerheds opgaver vægtet således, at tilsyn fylder 40 pct., læring 10 pct., patientklager 36 pct. og positiv produktivitetsudvikling for patientklager 14 pct.

Opgaverne, som vedrører patientklager, må forventes at overgå til den nye styrelse i Aarhus, og dermed er det således kun halvdelen af opgaverne, som bliver tilbage i Styrelsen for Patientsikkerhed. Og ud af disse tilbageblevne opgaver, udgjorde ’læring’ allerede 20 pct. i resultatkontrakten for 2017. Stigningen ser således ud til kun at være fra 20 til 25 pct.

»Det, at der blev beskrevet et reelt løft på læringselementet fra 10 til 25 pct., var præmissen for, at vi i Lægeforeningen bakkede op om sundhedsministerens otte bud på et bedre tilsyn. Det er det, vi ser som et rimeligt løft. Vi ville ikke have bakket op om forslaget, hvis der var blevet lagt op til en fem procents stigning. I så fald har det været på falske præmisser, at vi har forholdt os til det forslag,« siger Andreas Rudkjøbing.

Pointen fra Lægeforeningen var, at der skulle følge et reelt løft med de lovede procenter. Og derfor er lægeformanden ikke tilfreds med, at procenterne blot stiger, fordi styrelsen bliver splittet, og der derved kommer en større procentdel læring i det, der er tilbage af Styrelsen for Patientsikkerhed. I så fald mener han, at der er tale om en skrivebordsøvelse og intet reelt løft.

»Det er ikke i orden. Vi rejste kritikken, fordi det er meget nødvendigt, at der følger reelle og tilstrækkelige ressourcer med til læringsarbejdet. Det er rigtig vigtigt, at f.eks. arbejdet med utilsigtede hændelser bliver styrket, og særligt nu som modvægt til den meget stramme kurs til det individbaseret tilsyn. Hvis det her bare bliver en skrivebordsøvelse, så er jeg vældig skuffet over det. Jeg forventer, at der følger reelle ressourcer. Det er i hvert fald det, vi vil stille krav om, når der skal forhandles om den konkrete udmøntning af forslaget,« lyder det fra Rudkjøbing.