Der er problemer med flere centrale tal, der ifølge Sundhedsministeriet og et tidligere medlem af Erik Juhl-udvalget udgør baggrunden for milliard-effektiviseringerne på de nye sygehusbyggerier. Det viser Dagens Medicins gennemgang af tallene.
Bygger effektiviseringskravene på forkerte tal, bør de undersøges igen, mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:
»Vi mener, at effektiviseringskravene skal ændres, hvis ikke de står på et solidt analysegrundlag. Vores oplevelse er, at man ikke kan forvente at få de effektiviseringer, man har regnet med,« siger Andreas Rudkjøbing.
Urealistiske effektiviseringer
Dagens Medicin har de sidste uger undersøgt, hvor effektivitetskravet stammer fra.
I et svar oplyser Sundhedsministeriet, at det har baggrund i erfaringer fra et norsk hospital, der er blevet 11 pct. mere effektivt. Problemet er bare, at de norske myndigheder ikke kender til tallet. Og et medlem af det ekspertpanel, det såkaldte Erik Juhl-udvalg, der rådgav den daværende regering, henviser til store effektiviseringer i en nybygget fløj på Aalborg Universitetshospital – effektiviseringer, som hospitalsdirektøren i Aalborg ikke kan genkende.
»Hvis det skulle vise sig, at der ikke er nogen som helst dokumentation for de store effektiviseringskrav, så er det selvfølgelig en skandale. Der er tale om så store og afgørende beløb i de forskellige sygehusbyggerier, at det får nogle enorme konsekvenser i et i forvejen underfinansieret sundhedsvæsen,« siger Andreas Rudkjøbing.
Effektiviseringerne er de facto blevet til et sparekrav.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Han henviser til, at effektiviseringskravet allerede har haft store konsekvenser i Aarhus.
»Vi kan se fra Aarhus Universitetshospital, at disse effektiviseringsgevinster er helt urealistiske. Effektiviseringerne er de facto blevet til et sparekrav, hvor man beskærer hospitalet svarende til procentsatsen, der skal effektiviseres for. Det har ikke noget med effektiviseringer at gøre,« siger lægeforemanden.
– Ministeren vil ikke svare på spørgsmål i denne sag. Men han gør i en mail opmærksom på, at pengene, som genereres fra effektiviseringerne, bliver i sundhedsvæsenet. De bliver bare omfordelt og brugt til at udvikle sundhedsvæsenet. Hvad siger du til det?
»Det ændrer ikke på, at det er ødelæggende for de pågældende hospitaler, herunder lægers og andre sundhedsprofessionelles betingelser for at give den bedste behandling. Jeg er bekymret for, at de næste hospitalsbyggerier kommer til at gennemgå samme destruktive budgetøvelser som i Aarhus,« siger Andreas Rudkjøbing.
Ingen lavthængende frugter
Allerede inden skrivebordsarbejdet i Erik Juhl-udvalget var færdigt, blev hospitalsvæsenet mødt med det såkaldte produktivitetskrav på to procent. Tilbage i 2009 – før de 16 kvalitetfondsbyggerier havde fået tilsagn til at bygge – begyndte hospitalerne altså at optimere og effektivisere.
Produktivitetskravet fortsatte i ti år, indtil den nuværende regering aflivede det. Men de mange år med løbende effektiviseringer har betydet, at de fleste lavthængende frugter er plukket.
»Nu har man så haft årlige effektiviseringer på to procent i et årti. Mange af de gevinster, man kunne finde, da man fastsatte effektiviseringskravene, er netop blevet høvlet i bund af det årlige produktivitetskrav,« siger Andreas Rudkjøbing.
Minister vil ikke svare på spørgsmål
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) stiller ikke op til interview i sagen og vil ikke svare på de spørgsmål, som Dagens Medicin har sendt ham. I stedet sender han en kommentar:
»Når vi investerer 50 mia. kr. i nye sygehuse, er det rimeligt at forvente, at arbejdet kan tilrettelægges mere effektivt end i gamle, utidssvarende bygninger,« skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en mail sendt fra ministeriets kommunikationsafdeling.
Ministeren mener, at kravene om milliardeffektiviseringer fra Christiansborg til de nye sygehusbyggerier er til gavn for sundhedsvæsenet:
»Derfor fastholder jeg – som alle mine forgængere siden 2010 og i øvrigt også formanden for Danske Regioner – at kvalitetsfondsprojekterne skal bruges som anledning til at nytænke den måde, man organiserer arbejdet på sygehusene. Her er effektiviseringskravene til de enkelte projekter et helt afgørende redskab.«
Dagens Medicin har også forsøgt at få et interview med departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet Per Okkels. Han vil ikke svare på spørgsmål i sagen.
Du kan se spørgsmålene, som Dagens Medicin sendte til sundhedsminister Magnus Heunicke og departementschef Per Okkels her.
Evigt fortsatte krav om en vis % effektivisering vil på et tidspunkt udløse ophobet spænding og blive katastrofal.
Jævnfør almindelig kaosteori udtrykt i den såkaldte ‘selvorganiserede kritikalitet’ som kan læses i Per Baks bog ‘How nature works’.
Besynderligt nok er det relativt let at blive enige om at anvende umådeligt mange penge til mursten i sundhedssektoren. Hvis man bare engang imellem afsatte tilsvarende midler til at indføre mere effektive driftsmæssige løsninger ville verden se helt anderledes ud (også uden behov for at bygge nyt). Hvorfor er det kun arkitekter og entreprenører man kan finde mange penge til? Der er og kommer rigtig mange nye tekniske og it-baserede løsninger, som kan hjælpe sundhedspersonalet med mere effektiv diagnostik, behandling, pleje og efterbehandling af patienterne, men der er meget få resourcer til at indføre disse muligheder, som ofte kommer fra mindre og relativt nystartede virksomheder – hvoraf mange faktisk er danske. Hvis man satsede mere på forpligtende samarbejder med iværksættervirksomheder med innovative løsninger, kunne man med stor sandsynlighed afstedkomme effektiviseringer, som er meget større end hvad man kan opnå ved nybyggeri. Samtidig ville hverdagen blive lettere for personalet og der ville være mere tid til at tage sig af kerneydelserne.