Kent Kristensen

Ekspert: Styrelsen for Patientsikkerhed lader lægerne i stikken under COVID-19 Lektor i sundhedsjura Kent Kristensen revser Styrelsen for Patientsikkerhed for at undlade at definere, hvilken standard lægerne skal levere under COVID-19-pandemien. Så længe styrelsen ikke udsender en retningslinje, står lægerne alene med prioriteringerne, advarer han. Og der kommer ingen retningslinjer, oplyser styrelsen.

COVID-pandemien kan risikere at tvinge hospitalslæger til at prioritere fundamentalt anderledes end i dag. I takt med at der kommer mangel på senge, personale, medicin og udstyr vil lægerne være nødt til at flytte deres fokus fra de mest syge med størst behov til patienter med størst overlevelseschance med de ressourcer der er til rådighed. Det er en helt anden måde at handle på. Og så voldsom ændring i måden at triagere, må ikke overlades til lægerne – de har brug for klare retningslinjer fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sådan lyder det fra Kent Kristensen, der som lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet har fulgt nøje med i myndighedernes udmeldinger til lægerne om hvad der forventes af dem så længe COVID-19-pandemien står på.

»I fredags pointerede Styrelsen for Patientsikkerhed det via sin nyhed på sin hjemmeside, at den godt er klar over, at læger og andre sundhedspersoner for en periode ikke levere den normale høje standard. Men udmeldingen er alt for vag, for den siger ikke noget om, hvilket kvalitetsniveau myndighederne så vil acceptere,« siger Kent Kristensen, der uddyber, at udmeldingen kun siger, at der i tilfælde af patientklager vi blive taget hensyn til, at personalet har arbejdet under ekstreme forhold. 

Svært at navigere i kaos

»Der er en reel risiko for, at der kommer et så stort pres på behandlingskapaciteten, at personalet kan blive tvunget til at prioritere dem, der har størst chance for at overleve frem for dem, der har det største behov for behandling. Og det er to fundamentalt forskellige måder at triagere på. Uden klare retningslinjer er det overladt til den enkelte læge at prioritere mellem ung og rask, børn og voksne, liv og førlighed og yde den behandling der, er mulig men ikke den lægeligt bedste,« siger han, hvorefter han pointerer, at lægerne er uddannet til at handle under pres og i akutte situationer men under ordnede forhold. Vilkårene er helt anderledes i kaotiske situationer og i situationer med mangel på personale og udstyr. 

Kent Kristensen mener, at det er helt nødvendigt, at styrelsen kommer mere på banen, set i lyset af den manglende tillid der opstod til styrelsen i kølvandet på Svendborgsagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed meldte en yngre læge til politiet for grov forsømmelse under et patientforløb, hvor en sukkersygepatient tilbage i 2013 døde efter en indlæggelse. Sagen endte i Højesteret, der frikendte lægen. Læger har efterfølgende kritiseret styrelsen for at skabe en nulfejlskultur, hvor læger tøver med at handle af frygt for at begå fejl og blive straffet for det.    

 »Styrelsen for Patientsikkerhed forsøger at forvisse lægerne om, at de er opmærksom på, at forholdene er usædvanlige, men der skal mere til for at betrygge lægerne. Det er nødvendigt, at styrelsen mere præcist angiver, hvordan de vil ændre deres bedømmelse. Det kan eksempelvis være ved at henvise til de regionale vejledninger i katastrofesituationer.« siger han. 

Rækkefølgen er afgørende

Lægers frygt for repressalier er ikke grebet ud af den blå luft, da der ifølge Kent Kristensen er flere eksempler på, at der er sager hvor læger har fået kritik for ikke at prioritere patienter i en rækkefølge, hvor den, der har størst behov for udredning og behandling, kommer til først. 

»En sådan triagering kræver, at en sundhedsperson har et godt overblik og sikrer, at den rækkefølge, personalet ser patienterne i, er den fagligt mest forsvarlige. Og der er eksempler på sager, hvor sundhedspersonalet har fået kritik,« siger han. 

Han bemærker, at der skal overordentlig meget til, før der i bedømmelsen af det lægelige ansvar tages hensyn til begrænsede ressourcer og peger på Svendborgsagen som eksempel på en sag, hvor lægerne ønskede der skulle tages hensyn til arbejdsgangene.

Er der andre sager, der tangerer denne krise og som vi kan lære af?

»Kast et blik på, hvad der aktuelt sker i Italien med patienter, der ligger på gulvet i gangene på sygehuset og hvor krematorierne ikke kan følge med antallet af døde,« siger Ken Kristensen, der påpeger, at han selv ikke tror på, at situationen herhjemme vil udvikle sig lige så kritisk. 

 »Men selv om situationen herhjemme næppe bliver lige så alvorlig, så skal myndighederne forberede lægerne på, at et sådant scenarium kan blive en realitet. Alternativet ville være, at man overlod det til den enkelte læge med risiko for, at udfaldet bliver tilfældigt. Men en sådan vilkårlighed tjener hverken lægen eller patienten nogen gavn.«

Ingen uddybning fra styrelsen

Dagens Medicin ville gerne have spurgt Anne Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, om udmeldingen dels betyder, at styrelsen vil tillade flere fejl i sundhedsvæsenet, og om styrelsen vil se med mildere øjne på fejl begået i sundhedsvæsenet. Anne Marie Vangsted har ikke ønsket at lade sig interviewe, men oplyser følgende skriftligt.

 »Det er svært at konkretisere yderligere på nuværende tidspunkt, men vi vil meget gerne slå fast, at vi er fuldt bevidste om, at behandlingssteder og sundhedspersoner i den kommende tid vil opleve et meget stort arbejdspres, og at mange sundhedspersoner vil komme i situationer, der er meget langt fra dem, de kender i dag. Det vil indebære risiko for fejl. Det er vigtigt at understrege, at vi naturligvis tager fuld højde for den helt ekstraordinære situation i eventuelle efterfølgende vurderinger.«

Kommentarer

  1. Tak Kent.
    Håber Styrelsen læser med. Det kan nemt blive en kamp, hvor læger vil trække sig mest muligt for ikke at skulle bruge de næste år på korrespondancer med Styrelsen.

  2. Hvordan man kan afvise at lade sig interviewe om sin egen organisations kerneområde under den største krise i sundhedsvæsenet i mands minde er mig en gåde.

  3. Nu må vi snart få nedlagt Styrelsen for Patientsikkerhed, der helt konsekvent kommer med helt irrelevante synspunkter!!
    Aldeles inkompetent spiller i den danske sundhedspolitik!
    Lars Kromann Bak.

  4. Styrelsen har et stort ansvar i corona krisen , fordi der ikke noget ordenligt beredskab, dvs
    oplag af værnemidler, testmaterialer, respiratorer og uddannet personale, og logisktik,der burde have været sikret gennem de mange tilsyn
    Kent Kristensen har ret i lægerne har brug for vejledning når de skal lave prioriteringer mellem hvem der skal aflevere sin respirator og hvem der så skal have den…,Lægerne er nødt til at være sikret mod klagesager endløse personkontroller uden mening.Man skal kunne bruge sin faglighed uden at blive dolket.STPS må nok også acceptere beydelige afvigelser i de omfattende krav til journalføringen i krisesituationer.

  5. De vage udmeldinger fra STPS betyder at der nok skal komme rettergang når det hele er overstået, og der vil uundgåeligt komme flere patientklager under en sådan krise. Når juristerne og skrivebordslægerne møder på job igen, så tager de fat. Helt enig i at STPS burde nedlægges.

  6. Det kunne være interessant med en udmelding. Jeg mener dog også at der er et andet perspektiv, nemlig hvorledes den atypiske kontaktform til patienterne og den stramme visitation af patienterne, øger risikoen for fejl.
    Det er vi tvunget til, fra centrale hold, men jeg har ikke fundet konkrete retningslinjer for dette.
    Denne problematik er ikke hypotetisk og ude i fremtiden, den er derimod højaktuel, da der allerede skal minimeres kontakt og patienter nødvendigvis må tabes i systemet med en øvre luftvejsinfektion, som ikke er Covid-19.

Skriv kommentar