57 pct. af de adspurgte læger i Dagens Medicins undersøgelse ved ikke, om deres arbejdsplads har klare regler for, om man som læge må ytre sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen.
Men faktisk er reglerne på området ret simple.

Det fortæller professor, dr. jur. Søren Højgaard Mørup, der i 2015 var professor på Aarhus Universitet og sad med i det udvalg, som udarbejdede betænkningen om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. Et arbejde, som var bestilt af den daværende regering med henblik på at sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden.

»Overordnet set er der ganske få regler, som indskrænker offentligt ansattes ret til at ytre sig offentligt,« siger Søren Højgaard Mørup.

»For det første er man som offentlig ansat underlagt tavshedspligt om fortrolige oplysninger. Der er også nogle grænser for, hvordan man må udtrykke sig. Man kan eksempelvis udtale sig så groft, at man overskrider reglerne i injurielovgivningen eller i øvrigt bruger meget grove udtryk, og så må man heller ikke bevidst udtale sig forkert om ens arbejdsforhold eller skævvride billedet,« siger Søren Højgaard Mørup.

Loyalitetspligt fører til misforståelser

»Der, hvor der ofte opstår misforståelser, er med hensyn til loyalitetspligten. Mange offentligt ansatte og en del overordnede tror fejlagtigt, at ytringsfriheden som offentligt ansat er begrænset af en loyalitetspligt, men det er ikke korrekt. En af grundene er, at der gennem tiderne har været en del sager, hvor myndigheder har reageret over for en kritisk ytring og sagt, at det er en tilsidesættelse af loyalitetspligten. Men gør du det klart, at du udtaler dig som privatperson, så begrænses din frihed til at ytre dig ikke af en loyalitetspligt,« siger Søren Højgaard Mørup.

»Ledelsen reagerer under tiden på kritik ved at hævde, at der er opstået samarbejdsvanskeligheder på grund af ytringer fra en ansat. Og her bliver det så lidt uldent, for samarbejdsvanskeligheder kan f.eks. godt føre til afskedigelse – men altså ikke ytringerne i sig selv.«

»En underdirektør, der kritiserer sin direktør i medierne, kan godt give anledning til samarbejdsvanskeligheder. Men der er strenge krav til, at ledelsen kan dokumentere samarbejdsvanskelighederne. Det kræver normalt bl.a., at der er en direkte arbejdsrelation i det daglige. Kritiserer en læge den øverste sygehusledelse for forholdene på en konkret afdeling, vil der typisk ikke opstå samarbejdsvanskeligheder, da lægen ikke i sit daglige arbejde har med ledelsen at gøre.«