I et år har han sagt ja til alt, han er blevet inviteret til, arbejdet hårdt for at gøre det godt og overbevise dem, der tvivlede på ham, om, at han var det rette valg, trods sin unge alder og manglende kliniske erfaring.

I begyndelsen af marts bliver det første møde i interessentgruppen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen afholdt. Fra lægesiden deltager formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, og formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, og det er besluttet, at Rudkjøbing siger, hvad der skal siges.

Han holder et oplæg om vigtigheden af at opruste hele området. Med supersygehuse i sigte er der behov for nu at rette fokus mod det system, der skal gribe patienterne. Han fortæller om fremtidens sygdomsbyrde og de kroniske patienter. Det er sådan set ikke nye tanker, men det er sat ind i en samfundsmæssig kontekst, hvor Andreas Rudkjøbing plæderer for at styrke de strukturer, vi har i dag, frem for at øge kompleksiteten med endnu flere tidsbegrænsede indsatser. Christian Freitag fortæller, at han ved oplægget bliver overbevist om, at Lægeforeningen havde valgt den rette formand.

Bredere tilgang
Andreas Rudkjøbing husker oplægget. Og husker det som en vigtig opgave, som han gerne ville løse godt.

»Det var et møde, hvor alle faglige organisationer var med for at fremme deres egen sag. Og der er jeg i den unikke og heldige situation, at jeg ikke repræsenterer en egentlig fagforening, men kan tage et bredere samfundsmæssigt hensyn,« siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter: »Det er det, jeg har håbet og troet på, at jeg kunne i denne post. Der var al den snak om mere eller mindre klinisk erfaring, og der argumenterede jeg for, at min bredere samfundsmedicinske tilgang kunne have fordele,« siger han.

Solide politiske aftryk
Det er et år siden, at Lægeforeningens repræsentantskab ret overbevisende sagde ja tak til den dengang 34-årige kommende speciallæge i samfundsmedicin, Andreas Rudkjøbing, som deres formand de næste tre år. Nu er det første år gået, og det er egentlig gået godt, hvis Andreas Rudkjøbing selv skal sige det.

»Jeg er blevet overrasket over, hvor meget der bliver lyttet, når vi siger noget. Jeg har godt vidst, at vi var en stærk aktør i den sundhedspolitiske arena, og jeg synes, at vi har formået at få løftet en masse debatter i det her år og har sat solide politiske aftryk,« siger han.

»Alene det, at vi taler prioritering, og at der er et konkret forslag nu, kan vi tage en del af æren for. Vi har ofte holdt møder med Danske Regioner og politikerne på Christiansborg. De har tillagt det, vi har sagt, stor værdi, og med den reviderede udgave af modellen har Danske Regioner imødekommet os på en lang række punkter,« siger Andreas Rudkjøbing.

I skrivende stund går han og forbereder, hvad han vil sige til repræsentantskabet i sin første tale. Han taler om de sager, der har fyldt i året, som ud over prioritering og det nære sundhedsvæsen særligt er kvalitetsdagsordenen. Og som et lidt mindre, men vigtigt område sagen om, at forsikringsselskaber ikke må benytte gentests.

»Jeg vil gerne vise, at vi har været aktive,« siger han og tilføjer, at der vist kommer et traditionelt svar, inden han afbryder sig selv og siger: 

»Det er klart, at jeg også gerne vil bekræfte, at de har truffet et godt valg. Det bliver min første store tilbagemelding til dem, der har valgt mig. Jeg håber, at de kan lide det, de hører, og det, de har hørt gennem året,« siger Andreas Rudkjøbing.

En anden formand
Rundt omkring i Domus Medica har flere lokaler skiftet navn til det, værelserne oprindeligt hed, dengang det var baron Joseph de Plessens palæ. Det betyder, at der nu er mødelokaler, der bl.a. hedder Baronens kontor og Porcelænsstuen. Andreas Rudkjøbing fortæller, at man undlod at skifte navn på formandskontoret, da det oprindeligt var baronessens soveværelse. 

Der er bart på flere af væggene i formandens kontor. Andreas Rudkjøbing mangler stadig at finde ud af, hvad der skal op at hænge, efter at han fik fjernet noget af det, den tidligere formand havde haft hængende. Det er ikke kun i valg af kunst, at Andreas Rudkjøbing adskiller sig fra forgængeren, Mads Koch Hansen. Det er han udmærket klar over.

»Jeg er en anden formand, end Mads var. Jeg er i samfundsmedicin, og han er kliniker. Det er klart, at det kan give forskelligt perspektiv på mange problemstillinger, men det er ikke det, der er afgørende. Jeg tror dybest set, at Lægeforeningens magt og indflydelse hænger 1:1 sammen med vores evne til at tale forslag og interesser realistisk ind i en proces. Har man forståelse for sundhedspolitik og løsninger, og hvordan man driver politik, får man mere indflydelse. Det havde Mads som formand, og det mener jeg i al beskedenhed også, at jeg selv har,« siger Andreas Rudkjøbing.

Og så den med alderen…
En af de ting, der blev talt en hel del om, da han blev valgt, var hans alder. Selv syntes han, at det var uinteressant, og det synes han sådan set stadig. Og han føler heller ikke, at det i det forgangne år har været et belastende element:

»Jeg tænkte nok, at du ville spørge om det, men jeg synes ikke, det har betydet noget i det her år. Jeg har oplevet, at jeg skulle ses an som formand, men det tror jeg, at alle ville have oplevet,« siger han.

»Der er masser på min alder, der rundt omkring i samfundet tager et vældigt stort ansvar. Mange af mine egne venner har store stillinger med stort ansvar, så personligt synes jeg ikke, der er noget odiøst i det,« siger Andreas Rudkjøbing, hvilket han også fik sagt til Sophie Løhde, da hun tiltrådte som sundhedsminister.

»Jeg kan huske, at jeg uformelt sagde til Løhde, at det er dejligt at se, at yngre mennesker kan varetage så vigtig en samfundsmæssig opgave.«

Dagens Medicin: Har din alder betydet, at der er ting, du har afholdt dig fra at sige noget om — f.eks. historiske ting, fra før du var født? 

»Nej, tværtimod. Min styrke er, at jeg kender den sundhedspolitiske historie i Danmark fra begyndelsen af det sidste århundrede. F.eks. at vi i forbindelse med det nære sundhedsvæsen siden 1977 har haft seks-syv kommissioner og udvalg, der har drejet sig om sammenhæng i den offentlige sektor. Jeg kender alle kommissorierne og ved, hvad anbefalingerne har været. På den måde kan jeg sætte tingene i perspektiv,« siger han.

»Der er meget få hjørner, når man kigger på sundhedsvæsenet, jeg ikke har beskæftiget mig med. Det gælder f.eks finansiering, ambulatorier eller satser for medfinansiering. Til gengæld er der en masse kliniske områder, jeg ikke er ekspert i. Men det er sjældent, at vi diskuterer, hvordan enkelte faglige indsatser skal tilrettelægges. Det overlader vi til de kliniske miljøer og de lægevidenskabelige selskaber,« siger han.

Mener ikke, han har fjender
Andreas Rudkjøbing var næstformand i Yngre Læger, da han blev valgt som formand. Han har siddet med i Lægeforeningens bestyrelse, og derfor er der heller ikke ting, der har overrasket ham, efter at han er kommet ind som formand, i forhold til eventuelle magtkampe og alliancer. Han bliver beskrevet som en person, der har et stort netværk og er god til at få venner, og mener heller ikke selv, at han har fjender.

»Jeg er meget opmærksom på — og koncentrerer mig meget om — hvad forskellige folk og foreningers interesser er. Og jeg sørger for på møder, at folk bliver hørt, og at deres synspunkter bliver mødt med respekt. Jeg prøver oprigtigt altid at forstå, hvilke interesser der er på spil. Jeg har en ambition om at forstå, hvad de deres underliggende interesser er, i stedet for bare at forholde mig til deres position,« siger han.

Dagens Medicin: Hvad er det sværeste ved at være formand?

»Det er nok helt overordnet at bære ansvaret for at repræsentere hele lægegruppen, som har mange former for lægefaglighed. At repræsentere den store flok dygtigt og flot og værdigt i de enkelte situationer. Det, synes jeg, faktisk er svært. Hvordan skal vores positioner være i små og store udmeldinger,« siger Andreas Rudkjøbing.

Dagens Medicin: Synes du, at du har stået på tæer i år?

»Jeg synes, jeg har arbejdet hårdt for at gøre det godt,« siger Andreas Rudkjøbing. 

Og med tiden er mange ting blevet nemmere i rollen som formand. »Der er en verden til forskel fra det første båndede tv-indslag til nu, hvor jeg kan slappe anderledes af og faktisk tænke mig om undervejs. I begyndelsen skulle jeg bruge et par timer til at sætte mig ind i tingene for at kunne forholde mig ordentligt til det, og fordi jeg har det bedst med også at kunne svare på opfølgende spørgsmål,« siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter: »På det område er min dagligdag blevet meget nemmere. Der er et begrænset antal politiske sager, så jeg kommer mere ned i detaljerne. Og så er jeg blevet bedre til at tale og formidle budskaber til forskellige platforme.«

Da han blev valgt som formand, lavede han en aftale med sig selv om, at han ville sige ja til alle arrangementer, han blev inviteret til, frem til dette års Lægemøde. Og den aftale har han overholdt.

»Det er klart, at det kan jeg tidsmæssigt ikke blive ved med. Nu skal jeg prioritere, og det kan jeg bedre nu,« siger han. Selv klynker han ikke over sin arbejdsmængde:

»Selvfølgelig bruger jeg mange timer, også aftener og weekender. Men det gør mange andre også. F.eks hvis man er forskningsaktiv læge i hoveduddannelse,« siger Andreas Rudkjøbing.