Et stort gennembrud inden for kræftbehandling.

Sådan omtales immunterapi ofte, fordi man udnytter kroppens egne ressourcer til at slå kræftceller ihjel. Nu skal danske forskere ved Herlev Hospital i gang med at undersøge, hvorfor behandlingen ikke virker på alle patienter.

»Det er virkelig spændende, og jeg tror på, at der er rigtig gode muligheder for, at vores resultater kan gøre behandlingen med immunterapi endnu mere effektiv,« siger Daniel Hargbøl Madsen, forsker ved Herlev Hospital, til cancer.dk.

Han skal blandt andet forske i kroppens egen evne til at slå kræftceller ihjel. En kræftsvulst består både af kræftceller og af normale celler, som immun- eller bindevævsceller, og det er de normale cellers betydning, som Daniel Hargbøl Madsen og hans forskergruppe vil undersøge nærmere.

En kræftsvulst er afhængig af de normale celler for at kunne leve, men man ved ikke præcis, hvad de normale celler gør for at give kræften betingelser til at vokse.

Daniel Hargbøl Madsen har undersøgt en særlig type immunceller, der går under navnet M2 makrofager. Under normale omstændigheder har makrofagerne vigtige egenskaber, men når de befinder sig i en kræftsvulst, opfører de sig modsat.

»Når en kræftcelle skal sprede sig, skal den først nedbryde bindevævet omkring svulsten. Vi har nu fundet ud af, at de M2 makrofager, der findes i svulsten, hjælper med at nedbryde bindevævet og dermed altså hjælper kræften med at sprede sig,« siger Daniel Hargbøl Madsen.

En former for immunterapi, der virker effektivt, er T-cellebehandlin, hvor man tager T-celler fra en patient, som sprøjtes i patienten igen, så kroppens eget immunforsvar går i gang med at bekæmpe kræften. Det har er blandt andet en effektiv behandling mod modermærkekræft.

Men hvis patienten har mange M2 makrofager i kræftsvulsten, er det nu de danske forskeres teori, at behandlingen ikke virker, da makrofagerne hæmmer T-cellernes virkning.

»Det vil vi nu undersøge nærmere, og det gør vi i en række forsøg med mus, hvor vi helt kan slå M2 makrofagerne ned – det kan man ikke uden videre gøre i mennesker. Vi er interesseret i at se, hvad det nøjagtigt betyder både for kræftens mulighed for at sprede sig og for T-cellernes aktivitet,« siger Daniel Hargbøl Madsen.