Bedst til behandling af hul i mavesækken Derfor vinder Slagelse.

Tal fra Akut Kirurgi Databasen for 2012 og 2013 viser, at der endelig er sket et entydigt og vedvarende skred i dødeligheden for hul i mavesækken, og det er særdeles glædeligt.

Fra 2010-2011 til nu er den gennemsnitlige dødelighed således reduceret fra 28 pct. til 19 pct. — årets vinder Slagelse ligger en smule over gennemsnittet med 26 pct.

Der er dog stor spredning fra afdeling til afdeling med en dødelighed fra 0 til 40 pct. Det samlede fald tilskriver styregruppen bag årsrapporten især et øget fokus på den præoperative periode med hurtig væske og antibiotisk behandling, ligesom den postoperative monitorering er forbedret. 

For næste registreringsperiode inkluderer Akut Kirurgi Databasen yderligere data for at se på patientforløbet i et bredere perspektiv.

Ved mistanke om hul i mavesækken skal patienterne således fremover inkluderes i et databaseforløb med fire indikatorer, der ser på forløbet, allerede fra patienten møder i akutmodtagelsen. Håbet er, at dette kan medvirke til en endnu stærkere akut kirurgisk indsats.

Skriv kommentar