Amtssygehuset i Glostrup indvier på mandag en ny klinik for 15-20-årige med epilepsi, Klinikken er den første af sin art i Danmark, oplyser hospitalet.
Baggrunden for etableringen er en erkendelse af, at der er et for stort spring fra at være barn og høre under børneafdelingens epilepsibehandling til at blive betragtet som voksen og derfor skulle behandles på neurologisk afdelings epilepsiafsnit.
I den nye ungdomsklinik foretages behandlingen i et tværfagligt samarbejde med fagpersonale fra børneafdelingen og neurologisk afdeling. I samarbejdet indgår børnelæge, voksenneurolog, sygeplejersker fra begge afdelinger, skolelærer og psykolog.
Nicolai Döllner