Trods massive indsatser fra både regionerne og regeringen for at mindske brugen af tvang i psykiatrien, er det fortsat hver femte psykiatriske patient, der er udsat for tvang i behandlingen. Antallet af patienter udsat for tvang i psykiatrien er steget svagt fra 20,2 pct. (4995 berørte patienter) i 2000 til 21,1 pct. i 2010 (5483 berørte patienter), viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Udviklingen dækker over, at antallet af bæltefikseringer er faldet fra 7622 tilfælde i 2000 til 5057 i 2010....
