Flere patienter med alvorligt mavesår har brug for akut ambulance
Medicinstuderende Kasper Bonnesen har undersøgt 30-dages dødeligheden blandt patienter med blødende eller perforeret mavesår, der viser sig at være lige så høj, som den er blandt patienter med brystsmerter eller traumepatienter.Foto: Niels Aage Skovbo

Flere patienter med alvorligt mavesår har brug for akut ambulance Patienter med blødende mavesår får dårligere akut hjælp med den hurtigste ambulance end f.eks. patienter med brystsmerter eller traumepatienter – selv om 30-dagesdødeligheden er lige så høj

30-dages dødeligheden blandt patienter med blødende eller perforeret mavesår er lige så høj, som den er blandt patienter med brystsmerter eller traumepatienter. Alligevel får en markant lavere andel af mavesårspatienterne hurtig hjælp, når de ringer til alarmcentralen på 1-1-2.

Det viser resultaterne af en undersøgelse, som medicinstuderende Kasper Bonnesen har gennemført som led i et forskningsår i Præhospitalet, Region Midtjylland. Resultaterne af Kasper Bonnesens undersøgelse er netop publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.

Undersøgelsen er baseret på data for alle patienter, der over en treårig periode kom på hospitalet inden for 24 timer efter et opkald til 1-1-2. Kasper Bonnesen sammenlignede forløb for patienter med blødende eller perforeret mavesår med forløb for patienter med de fem diagnoser, som hyppigst udløser akut hjælp med ambulancen: hjertestop, brystsmerter, svigt i vejrtrækning, slagtilfælde og traumer.

Ud af 8658 patienter blev 263 efterfølgende diagnosticeret med blødende eller perforeret mavesår. Det viste sig, at kun 63 pct. af patienterne med denne diagnose havde fået tilsendt den hurtigste ambulance. Til sammenligning blev 93 pct. af patienter med brystsmerter og 83 pct. af patienter, der havde været udsat for et traume, sendt til hospitalet med den hurtigste ambulance.

Dødeligheden inden for 30 dage var ca. otte pct. blandt mavesårspatienterne, hvilket er på niveau med dødeligheden for de patienter, der blev indlagt med brystsmerter eller traumer.

Desuden blev 6,5 pct. af patienterne med mavesår tilbudt anden hjælp end en ambulance, f.eks. en henvisning til egen læge eller vagtlæge. Det gjaldt kun omkring én pct. for de øvrige diagnoser.

Diffuse symptomer slører alvoren

Kasper Bonnesen tror, at årsagen til den lavere andel af akutte udrykninger til mavesårspatienter måske skal findes i, at disse patienter ofte har diffuse symptomer, som gør det svært at opfange alvorligheden ved opkald til 1-1-2.

»Vi har netop set på denne gruppe patienter, fordi vi ved at hurtig behandling kan reducere dødeligheden. Uheldigvis kan symptomerne på selv alvorlige mavesår være svage og diffuse. Det er formentlig en del af forklaringen på, at de i mindre grad modtager den hurtigste ambulance, den såkaldte A-respons, sammenlignet med de øvrige patientgrupper,« siger Kasper Bonnesen i en pressemeddelelse fra Præhospitalet i Region Midtjylland.

Kasper Bonnesen mener, at der er behov for at styrke fokus på mindre klassiske symptomer på alvorlig sygdom som mavesår blandt det sundhedsfaglige personale, der tager imod alarmopkald.

»Derfor bør man tilbyde det sundhedsfaglige personale, der tager imod 1-1-2 opkald særlig undervisning i at spørge ind til patienternes symptomer og brug af medicin, både smertestillende og blodfortyndende. Man kan også overveje at udvikle den spørgeguide, som bruges i alle AMK-vagtcentraler, så den bliver et endnu bedre værktøj til at identificere de patienter, der har brug for hurtig hjælp,« siger Kasper Bonnesen. Hans hovedvejleder på projektet Lone Nikolajsen, professor i anæstesiologi på Aarhus Universitetshospital, bakker hans forslag op.

»Vi kan formentlig blive skarpere til at identificere, hvilke patienter der er i særlig risiko for  mavesår ved at bruge eksisterende viden om patienten på tværs af sundhedsvæsenet. Vi er f.eks. blevet rigtig dygtige til at sikre en hurtig og koordineret indsats til patienter med blodprop i hjertet. Med en lignende tilgang til patienter med mavesår, vil vi også kunne tilbyde dem den rette behandling i tide. Med en samlet indsats og mere information til borgerne kan vi måske redde flere patienter fra alvorlige følger af mavesår,« siger Lone Nikolajsen i pressemeddelelsen.

 

Skriv kommentar