Det er ikke hver dag, at psykiatrien i Danmark modtager store roser. Måske er det derfor, at begejstringen er af overskuelig størrelse, da Dagens Medicin kontakter ledende centeroverlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Risskov, Jens Buchhave, for at fortælle, at afdelingen er kåret som landets bedste inden for sit område. Mens lignende kåringer på somatiske afdelinger og hospitaler får den øverste ledelse til at rydde kalenderen, lykkes det kun akkurat at få presset en aftale ind i Jens...
