Flere end 9 ud af 10 med knæprotese er over 50 år
Hvis slidgigt har ødelagt brusken flere steder i knæet, og leddet er nedslidt med generende smerter, kan det blive nødvendigt at indsætte en helprotese (fotoet). 80 procent af de danskere, der gennemgår en knæproteseoperation, får indsat en helprotese.Foto: PR

Flere end 9 ud af 10 med knæprotese er over 50 år Inden for området for knæproteser arbejdes der med metalløsninger, som skal få knoglerne i knæet til at vokse ekstra godt fast i implantatet. Selvom implantater – trods alt – har en begrænset levetid, er det forventningen, at 75 pct. af dem holder i mere end 20 år.

Firmaer i USA, Frankrig, Italien, Kina og Japan sidder på store dele af verdensproduktionen af knæproteser. De proteser, danske hospitaler anvender, kommer overvejende fra USA.

Af de patienter, der bliver opereret i dag, vil 90 procent formentlig have en protese, der fungerer i 2030

Anders Odgaard, professor i ortopædisk kirurgi og overlæge på Rigshospitalet

80 procent af de danske patienter, der gennemgår en knæproteseoperation, får en helprotese – de får simpelthen skiftet hele knæet. Resten får en delprotese, hvor man altså kun erstatter noget af knæet.

Knæproteserne er lavet af metal og plastik. Den type plastik, der anvendes, er hård og slidstærk polyethylen, mens de metaldele, der år ud og år ind skal kunne glide mod protesens plastkomponenter, består af rustfrit stål.

Knogler kan godt lide titanium

Andre dele af protesen er lavet af lettere metaller, for eksempel grundstoffet titanium, fortæller Anders Odgaard, professor i ortopædisk kirurgi og overlæge på Rigshospitalet:

»Der sker løbende små fremskridt inden for materialer til proteser. Noget af det, der forskes i, handler om at raffinere overfladerne på de metaldele, som knoglen skal hæfte til. Her arbejdes der med at udvikle systemer af mikroskopiske poregange i metaloverfladerne, som knoglen kan vokse ned i. For eksempel i overfladen på titaniumdele – titanium er et metal, som knogler har nemt ved at hæfte til.« 

Men hvor længe holder en knæprotese, før den er slidt op? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt, siger Anders Odgaard:

»Men af de patienter, der bliver opereret i dag, vil 90 procent formentlig have en protese, der fungerer i 2030 – og når vi kommer frem til 2040 vil det samme formentlig være tilfældet hos 75 procent af disse patienter.« 

95 procent af knæproteserne holder i mindst 10 år

I årsrapporten 2020 fra Dansk Knæalloplastikregister (DKR) opgøres blandt andet de såkaldte revisioner efter førstegangsoperationer.

Vores sundhedssystem skal blive meget bedre til at forebygge og behandle fedme for på den måde på sigt at prøve at nedbringe behovet for kunstige knæ

Lars Erik Kristensen, forskningschef på Parker Instituttet

Det vil sige operative indgreb, som er nødvendige, fordi knæprotesen ikke fungerer, som den skal. Eksempelvis fordi den sidder løst, eller der er opstået infektion.

Her viser tallene, at fem procent af patienterne oplever behov for et sådant korrigerende indgreb inden for de første fem år, efter knæimplantatet blev indopereret.

DKR viser, på basis af tal fra 1997-2019, at tæt ved 95 procent af alle knæproteseoperationer giver et resultat, der er holdbart i mindst 10 år.

Næsten alle proteser sidder i mindst 50 år gamle knæ

Årsrapporten viser også, at antallet af knæproteseoperationer blandt danskere fra 50 år og opefter har været støt stigende i perioden 2016-2019.

Disse aldersgrupper står for 95 procent af det samlede antal knæproteseoperationer:

  • 50-59-årige: 16,8 procent
  • 60-69-årige: 33,7 procent
  • 70-79-årige: 34,2 procent
  • 80-89-årige: 10,4 procent.

Når de gælder de plus 90-årige, stiger antallet af knæproteseoperationer også. Det samlede antal for denne aldersgruppe er imidlertid beskedent – blot 36 operationer i 2019.

Går man et par årtier tilbage, var det ikke så almindeligt, at mennesker i 50’erne fik indopereret et kunstigt knæ. Det fik 1.775 danskere i denne aldersgruppe i 2019 – og selv om de patienter på den måde slipper for smerter fra slidgigt og opnår mere førlighed, er der også et potentielt dilemma, som de danske ortopædkirurger udmærket er klar over:

En person, som får nyt knæ i eksempelvis 55-års alderen, kan som 75-årig let være i den situation, at protesen ikke kan mere. Den skal skiftes, men hvis vedkommende har store helbredsudfordringer på det tidspunkt, er det ikke sikkert, at en operation ligger lige for.

»I den situation kan patienten være vanskeligt stillet,« siger professor Anders Odgaard.

Overvægt reducerer protesens levetid

Netop det aspekt understreger behovet for at prøve at forebygge så mange knæproteseoperationer som muligt, siger Lars Erik Kristensen, speciallæge i reumatologi og forskningschef på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital:

»Får man en knæprotese i en relativt ung alder, og er man overvægtig, nedsætter det protesens levetid. Overvægt er den store årsag til slidgigt i knæene, der igen ligger bag hovedparten af knæproteseoperationerne. Vores sundhedssystem skal blive meget bedre til at forebygge og behandle fedme for på den måde på sigt at prøve at nedbringe behovet for kunstige knæ,« siger han.

Lars Erik Kristensen tilføjer, at usikkerheden om den offentlige sygesikrings fremtidige evne og vilje til at betale for et nyt knæimplantat, når en patients oprindelige kunstige knæ bryder sammen et godt stykke inde i pensionistalderen, også er en faktor, der bør overvejes:

»Man er jo på den, hvis systemet om for eksempel 25 år ikke vil betale for et implantat – eller hvis man ikke kan tåle operationen,« siger Lars Erik Kristensen.

Læs også:

Ingen kan med sikkerhed forklare voldsom stigning i antallet af knæproteseoperationer

Skriv kommentar