Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en nye finanslov (pdf.), der har fokus på at sikre et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som er tættere på borgernes hverdag. Den tager fat om omdiskuterede emner som bl.a. lægedækning og øger fokusset på en presset psykiatri, fremgår det af en pressemeddelelse.

Der er et stort behov for en sundhedsreform, mener regeringen og Dansk Folkeparti. Reformen skal sikre bedre sammenhæng på tværs af sektorer og at understøtte en omstilling af behandlingen af bl.a. kronikere fra sygehusene til primærsektoren.

Der afsættes med aftalen en reserve på 120,5 mio. kr. i 2019, 138,5 mio. kr. i 2020, 138,6 mio. kr. i 2021 og 138,7 mio. kr. i 2022, som udmøntes i forbindelse med sundhedsreformen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden med finansloven for 2016 afsat i alt 800 mio. kr. til investeringer i læge- og sundhedshuse i perioden 2017-2020. Heraf er 200 mio. kr. udmøntet.

Bedre lægedækning

Lægedækning i alle landets områder er et brandvarmt emne i lægeverdenen. Men selvom problemstillingen diskuteres i finanslovsudspillet, er der endnu ikke tilføjet noget nyt på området eller afsat et konkret beløb hertil.

Siden indgåelsen af den politiske aftale om bedre lægedækning i februar 2017 har regeringen og DF implementeret en række initiativer for at komme udfordringen med lægemangel til livs. Bl.a. får regionerne mulighed for at drive regionsklinikker i en seksårig periode mod tidligere fire år.

Med de nye tiltag på finansloven igangsættes forsøgsordninger, hvor studerende får større fleksibilitet i uddannelsesforløbet i forbindelse med lokalt og regionalt tilrettelagte videreuddannelsesforløb.

Dimensioneringen på medicinstudiet er øget med knap 250 pladser. Det skaber mulighed for oprettelse af kandidatuddannelser i Køge og Esbjerg, hvilket skal sikre, at flere lægestuderende gennem uddannelsen får kendskab til sygehusene i henholdsvis Region Sjælland og Region Syddanmark og dermed styrke lægedækningen i de to regioner.

Regeringen og DF er desuden enige om, at der fortsat er behov for initiativer for at sikre en god geografisk og specialemæssig fordeling af læger og speciallæger.

Parterne vil fremadrettet følge udviklingen i lægedækningen og vil gøre status for udviklingen i 2021 i takt med, at de nye kandidatuddannelser etableres.

Stærkere vaccinationsindsats

Hvorvidt HPV-vaccinen kun skal tilbydes piger, homoseksuelle drenge eller både piger og drenge, har været et omdiskuteret emne i 2018. Som en del af finansloven laver regeringen og DF en forebyggende indsats i form af HPV-vaccine til både drenge og piger

Endvidere er parterne enige om, at vaccinationsdeltagelse i børnevaccinationsprogrammet skal øges, og at der skal sikres endnu bedre influenzavacciner.

Der afsættes 13 mio. kr. i 2019 og 26 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022 til gratis HPV-vaccination af drenge, der fylder 12 år 1. juli 2019 eller derefter.

Ni mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 vil blive brugt til nye og mere effektive vacciner til borgere, der er i risikogruppen, og som hvert år tilbydes gratis influenza-vaccination.

Over de næste fire år afsættes ca. 30 mio. kr. til en række initiativer, som skal sikre, at flere børn får de anbefalede vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet.

Mere rationelt indkøb af lægemidler

Parterne er enige om at styrke tilrettelæggelsen af indkøbet af lægemidler, så der også i fremtiden er råd til at tilbyde patienter ny og effektiv medicin.

Otte mio. kr. i 2019 og 12,5 mio. kr. skal årligt i perioden 2020-2022 bruges til IT-understøttelse af et eksternt referenceprissystem, der skal sikre, at medicinpriserne er på niveau med sammenlignelige lande. Systemet træder i kraft i 2020.

I perioden 2019-2022 reserveres to mio. kr. årligt til dansk deltagelse i Beneluxa-initiativet for horizon scanning. Det betyder, at Danmark vil få adgang til den nyeste viden om, hvilke nye lægemidler, der vil dominere udgiftsudviklingen og konkurrere med eksisterende medicin.

100 mio. kr. til psykiatrien

Regeringen og DF forsøger at rette op på ligestillingen mellem psykiatri og somatik. Derfor tildeler de det psykiatriske område 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 for at sikre, at borgere med psykiske lidelser skal have samme kvalitet i behandlingen som borgere med fysiske lidelser.

Pengene skal gå til at oprette intensive indsatser til børn og unge samt voksne. Derudover er der med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat i alt ca. 900 mio. kr. i perioden 2019-2022 og med aftale om regionernes økonomi for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner prioriteret 200 mio. kr. til løft af psykiatrien.

Sengepladserne i voksenpsykiatrien skal udvikles. Der skal etableres sengeafsnit til intensiv behandling i voksenpsykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiv behandling. Der skal desuden skabes en målrettet tvangsforebyggelse for mennesker med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. Der afsættes 70 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Slutteligt skal den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge styrkes. Det skal sikres ved, at der etableres nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams (IBUS). Der afsættes 30 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.