Det er fredag 10. oktober 2014. Ole Stangegaard på snart 81 år er lige kommet hjem til sit hus i Virum efter en skøn ferie på Rhodos. Men han har allerede pakket sin kuffert igen, for om få dage flyver han til London med børnebørnene på efterårsferie. I mellemtiden vil han lige sikre sig, at han har styr på sin kroniske lungesygdom KOL, så den ikke pludselig giver ham en livstruende lungebetændelse.

Han går ud i køkkenet og gør sig klar til at bruge Epitalet — en telemedicinsk, borgernær service, som Lyngby-Tårbæk Kommune kører på forsøgsbasis med ambitionen om at kunne give KOL-ramte borgere hjælp til selvhjælp.

I et af køkkenskabene finder han sit hjemmekit i form af en æske, der bl.a. rummer en pulsmåler og en lungefunktionsmåler, hvormed han kan danne sig et billede af sin egen helbredstilstand. Er værdierne o.k., kan han roligt tage til England. Indikerer de derimod, at hans helbred er under forværring, skal han tale med Epitalets sygeplejerske om, hvad han kan gøre for at holde sygdommen under kontrol.

»Siden jeg blev tilknyttet Epitalet, har jeg undgået mindst tre indlæggelser, fordi jeg har kunnet tage lungebetændelser i opløbet. Ordningen har betydet, at jeg nu atter sejler og flyver land og rige rundt uden at tænke på, at jeg pludselig kan få det værre. Jeg har nemlig altid Epitalet ved hånden dag og nat,« fortæller Ole Stangegaard, mens han klemmer pulsmåleren på en finger.

Bricanyl i håndbagagen
Pulsmåleren leverer tallet 93, der takket være simpel bluetooth-teknologi overføres til den bærbare pc, han har fået udleveret af Epitalet. Ved at trykke på skærmens ‘gem’-knap lagrer han dataene i en database, som Epitalets sygeplejersker og læger har adgang til. Herefter rejser han sig op og puster, alt hvad han kan, ned i lungefunktionsmåleren, der leverer tallet 41 pct. — en værdi, som han ligeledes gemmer i databasen. Han svarer tre gange nej, da computersystemet spørger ham om, hvorvidt han har haft tiltagende hoste, feber og farvet opspyt, og igangsætter til sidst det computerprogram, der analyserer hans data og giver ham en score. Er han grøn, er alt o.k. Er han gul, skal han være på vagt. Er han rød, skal han kontakte Epitalet. Det viser sig, at han er rød, fordi hans lungefunktion er faldet med 20 pct. Da Ole klikker på ikonet for Epitalets videokonferencesystem, toner callcentrets sygeplejerske Pia Godtbert frem. Hun smiler imødekommende.

»Hej Ole, du er rød, kan jeg se. Vi må lige have styr på dig, inden du skal til London,« siger hun hjerteligt, hvorefter hun giver sig til at nærstudere Oles tal på sin egen computerskærm. Hun vender situationen med Epitalets læge, Søren Vingtoft, i rummet bag hende og genoptager så  sin samtale med Ole.

»I den medicinkasse, du har fået udleveret herfra, finder du Bricanyl. Den kan du bruge efter behov de kommende dage. Derudover vil jeg opfordre dig til at tage dit måleudstyr og din bærbare med på din rejse, så du kan kontakte os om nødvendigt. God tur, og vi ses,« siger hun og slutter samtalen.

Ole Stangegaard henter medicinkassen på sit kontor for at tjekke, at han har nok af den pågældende medicin. Da han fjerner låget, kommer fem forskellige medicinpakninger til syne. Pakningerne er nummererede, så borgere, der har svært ved at høre forskel på Bricanyl og Bioclavid, alligevel trygt kan finde rundt i kassen.

I den tid, han har været tilknyttet Epitalet, har han kun hentet akutmedicin fra kassen nogle få gange. Men det har til gengæld været i kritiske situationer. Derfor føler han en stor tryghed ved at have medicinkassen i sit hjem.

»Jeg bliver helt kold indeni ved tanken om, at Epitalet kun er et forskningsprojekt, der er planlagt til at køre frem til 2016. For de gange, jeg har været syg, siden jeg fik min KOL-diagnose, har Epitalet reddet mig fra hospitalsindlæggelse,« siger han.

Blandt de første
Ole Stangegaard fik sin KOL-diagnose i 2010, efter at han var blevet akut indlagt på hospitalet.

Han havde i en længere periode hostet slim op, da han en dag pludselig fik tårnhøj feber. I løbet af en halv time blev han så dårlig, at hans kæreste i al hast kørte ham på hospitalet, hvor han fik konstateret livstruende lungebetændelse og straks fik antibiotika skudt ind i en vene. Forløbet tog hårdt på ham. Han måtte til genoptræning og turde med sin nyerhvervede KOL-diagnose ikke længere rejse til udlandet. Da han hørte om Lyngby-Tårbæk Kommunes planer med Epitalet med udleveret udstyr til selvmonitorering og et døgnbemandet callcenter, fik han imidlertid fornyede kræfter.

»Projektet har en klar filosofi. Dets visioner om patientstyring og den borgernære rådgivning tiltaler mig,« siger Ole Stangegaard og fortæller, at han straks tilmeldte sig ordningen som en af de allerførste borgere i kommunen.

Epitalet er imidlertid ikke det eneste patientmonitorerende projekt, han er tilknyttet. Han overvåger også selv AK-behandlingen af sin atrieflimren ved hjælp af udstyr, han har fået udleveret af Rigshospitalet.

Til alle hans andre diagnoser i form af osteoporose, type 2-diabetes, gigt og en let forstørret prostata er der så vidt han ved ingen telemedicinske systemer, men det kan jo komme med tiden. Lige nu glæder han sig over, at Epitalet har givet ham en meget større kontrol over den lidelse, der har truet hans livskvalitet mest.

»Sært nok er Epitalet ikke et tilbud, der er kommet fra Region Hovedstaden, men fra min kommune. Mit ønske for projektets videre forløb er, at det blev et tilbud for alle landets eller regionens KOL-ramte borgere. Det er vigtigt, at sådan et tilbud bliver tænkt landsdækkende, så der ikke opstår en ny skandale, hvor hver sin kommune har sit eget patientmonitorerende system. Det kan nemt gøres, og hvor der er vilje, er der vej,« siger han.