I Lyngby-Tårbæk behandler KOL-ramte sig selv KOL fører alt for ofte til akutte indlæggelser på grund af lungebetændelse og åndenød. 

To læger med speciale i telemedicin har oprettet en ny service, Epitalet, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune, der ruster de KOL-ramte til at holde deres sygdom under kontrol. Forskere undersøger, om det virker.

I juni måned er læge Klaus Phanareth på ferie på Bornholm, da hans smartphone pludselig ringer. Det viser sig at være en sygeplejerske fra Epitalet — et callcenter i Lyngby-Tårbæk Kommune, der gennem et virtuelt computersystem giver hjælp og støtte til borgere med den kroniske sygdom KOL. Epitalet var blevet kontaktet af en KOL-ramt borger, der pludselig havde fået det værre. Via internettet havde sygeplejersken gransket de målinger, som den syge havde lavet af sin egen lungefunktion, iltmætningen, temperaturen og hendes puls, og sygeplejersken vurderede, at borgeren hurtigst muligt skulle begynde på en antibiotikabehandling. 

Hun ringede for at sikre sig, at Klaus Phanareth, som en af Epitalets læger, var enig i hendes beslutning. Klaus Phanareth trykker på app’en Epiproces på sin smartphone og får en liste over alle 52 brugere af Epitalet. Da han tapper på den aktuelle borgers navn, giver app’en ham øjeblikkeligt et overblik over borgerens egne målinger, vanlig medicin og andre relevante sundhedsoplysninger. Sammen med sygeplejersken lægger han en plan, som sygeplejersken 10 minutter senere overleverer til borgeren via Epitalets videokonferencesystem. Borgeren, der selv har medbragt sin medicinkasse på ferien til Florida i USA, begynder akutbehandlingen med det samme, kun en halv time efter bønnen om hjælp.

»Før borgeren blev tilknyttet Epitalet, turde hun ikke rejse, da hun på grund af sine hyppige forværringer jævnligt havde behov for at blive indlagt. Med nu har hun fået udleveret udstyr, så hun selv kan monitorere sin tilstand og få hjælp til at holde sin sygdom under kontrol, uanset hvor hun er. Epitalet er designet til at støtte hende i at leve et så uafhængigt og frit liv som muligt,« siger Klaus Phanareth.

Ud af boksen
Klaus Phanareth er den drivende kraft bag Epitalet. Det var ham, der oprindeligt kom på idéen, og det var ham, som for to år siden indgik i et samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune om at få søsat projektet sammen med sin kollega, læge Søren Vingtoft. Hans idé var i grove træk at udlevere måleudstyr til de KOL-ramte borgere, så de løbende kunne vurdere deres lungefunktion og helbredstilstand, en bærbar med et videkonferencesystem, som gjorde det muligt for dem at kommunikere med Epitalets Callcenter, samt en kasse med akutmedicin.

Finansiere projektet ville kommunen som udgangspunkt ikke. Men den kunne stille lokaler, administration og ledelse til rådighed samt adgang til en pulje på omkring 1.800 KOL-ramte borgere. De kunne se nogle perspektiver i det vilde eksperiment — et forsøg på at flytte sundhedsvæsenet væk fra sygehusene og ud i det borgernære.

For 60 år siden var der ikke fokus på kroniske lidelser som KOL, pointerer Klaus Phanareth.

Man indrettede derfor et i hans øjne reaktivt ‘sygdomsvæsen’, der kunne behandle akutte sygdomme under indlæggelse. Siden da har vægtningen mellem det akutte og det kroniske imidlertid flyttet sig, så 70-80 pct. af sundhedsvæsenets udgifter går til behandling af kroniske lidelser. Alligevel har man valgt at holde fast i den gamle og i hans øjne forældede model.

»Hvis man vil gøre noget for denne kronikergruppe, er der brug for en helt anden approach, hvor det er borgeren, der er i centrum som medansvarlig aktør i et forebyggende og monitorerende sundhedsvæsen. Hvor man flytter en del af sundhedsvæsenet ind i borgerens dagligstue og gør det interaktivt,« siger Klaus Phanareth. 

Lyngby-Tårbæk Kommune er i samarbejde med lægerne nået frem til det nuværende setup ved at prøve sig frem. De har netop måttet opgradere bemandingen på callcentret, så der nu er to på vagt hele døgnet. De har også etableret et akut, udgående team af sygeplejersker, som f.eks. rykker ud til borgere, der er angste på grund af åndenød. På etagen over callcentret har de etableret fire subakutte sengepladser, som de kan overflytte en borger til, hvis forholdene i hjemmet gør det umuligt for Epitalet at være til stede.

»Det har været en kæmpe udfordring for os og kommunen at etablere Epitalet. Det er ikke bare et spørgsmål om at kaste noget udstyr ud til borgerne og så ansætte nogle sygeplejersker til at drive et callcenter, det handler om et komplet redesign af den måde, vi leverer sundhedsydelser på,« siger læge Søren Vingtoft.

Hospitaler kan være livsfarlige
Klaus Phanareth er overbevist om, at Epitalet både vil kunne give de KOL-ramte borgere et meningsfuldt liv og sikre både kommune og region en bedre økonomi. Mange KOL-borgere føler sig utrygge i hverdagen, fordi de ikke kan overskue, hvad de skal gøre, hvis de pludselig bliver ramt af alvorlig åndenød. Lider man af KOL, har man også en stor risiko for at udvikle en akut lungebetændelse, der, hvis man ikke får fat på sin praktiserende læge om dagen, tvinger en ud på det nærmeste hospitals akutafsnit om aftenen. En indlæggelse på et hospital, hvis fremmede miljø i sig selv udsætter en skrøbelig patient for fare, koster omkring 45.000 kr., som regionen får udbetalt gennem DRG-taksten. Heraf skal kommunen bidrage med ca. 14.000 kr.

»Det eksisterende sundhedsvæsen fratager borgeren dennes ansvar. Det gør kronikeren til en hjælpeløs zombie. Epitalet giver borgeren magten over eget liv tilbage, fordi det ruster dem til at kunne handle selv og stoppe en forværring ved hjælp af simple værktøjer,« siger Klaus Phana-reth.

52 borgere er tilmeldt, 25 venter
Om hans visioner holder i virkeligheden, kan Klaus Phanareth ikke vide, før han har testet det. Han og hans team har derfor besluttet at designe Epitalet som et stramt forskningsprojekt, der gennemføres af uafhængige forskere fra Københavns Universitet, DTU og CBS. KOL-borgere skal opfylde nogle bestemte krav for at kunne være med, som f.eks. at de kan håndtere måleudstyret og videokonferencesystemet. Om det er tilfældet, finder lægen ud af ved en 360-graders undersøgelse, hvor han også vurderer graden af KOL og forholdene i hjemmet. 

»Epitalet har nu fundet en grundform, der fungerer, og overgår dermed fra opstart til drift, og det har fået os til at poste knap 1,5 mio. kr. i både i 2014 og 2015 til at dække udgifterne for tablets, lægedækning samt administration. 

Finansieringen kommer fra kommunens andel af regeringens engangsbeløb på en milliard kr. til ældre,« siger centerchef Jakob Sylvest Nielsen fra Center for Lyngby-Tårbæk Kommunes Borgerservice og Digitalisering. Om kommunen på et tidspunkt helt vil overtage driften af Epitalet eller trække sig ud af det, afhænger af, om Epitalet giver KOL-borgerne en bedre livskvalitet, og om der er penge til det på sigt. Det vil forskningen vise.

Den store joker
De mindre studier, der hidtil er gennemført, er baseret på data fra de første 26 brugere og kan derfor ikke bruges til at konkludere noget endeligt, fortæller lektor i sundhedsvidenskab og Informatik, Lars Kayser, ved Københavns Universitet. Men de indikerer en 70 pct. reduktion i antallet af sengedage, og at brugerne har en meget høj tillid til personalet og teknologien. Den store joker i forskernes undersøgelse er økonomien, da det er svært at danne sig det fulde overblik over de direkte og særligt indirekte økonomiske konsekvenser for både region og kommune, når det kun er Lyngby-Tårbæk kommune, der hidtil har indvilliget i at deltage i projektet.

»Som forsker er det svært at kortlægge, om Epitalet er rentabelt eller ej for samfundet, når vi kun kan se, hvordan Epitalet påvirker økonomien i en kommune. For at få det fulde billede har vi brug for også at kunne se, hvilken indvirkning det har på regionens økonomi. Men regionen har indtil nu ikke deltaget i analyserne,« siger Lars Kayser.

Skriv kommentar