Myndighederne har i årevis overset, at kvaliteten af knæoperationer foretaget på Privathospitalet Danmark i Nordsjælland længe har været langt under standarden. 

Hospitalet var ellers et af de få, der i specialeplanen fra 2010 fik Sundhedsstyrelsens godkendelse til at lave delproteser og korrigerende operationer omkring knæet i forbindelse med aftalen om det udvidede frie sygehusvalg. Men de knæoperationer, Privathospitalet Danmark har lavet siden 2008, er alt for ofte blevet lavet om efter kort tid, fordi der er opstået komplikationer, viser kvalitetsdatabaser og journaler.

Men i flere år har ingen myndigheder reageret på de ekstreme tal i databaserne og journalerne, og hospitalet har stadig regionsfunktion. 

Ortopædkirurg og formand for Dansk Knæalloplastikregister Anders Odgaard undrer sig:

»Formålet med specialeplanen var at koncentrere sjældne og vanskelige behandlinger på nogle få specialiserede sygehuse for at løfte kvaliteten. Her har man så valgt at lægge behandlingen et sted, hvor der har været usædvanlig ringe kvalitet. Det virker uheldigt,« siger han og fortsætter:

»Hospitalets 2-års revisionsrater er 3-4 gange højere end landsgennemsnittet. Både efter nationale og internationale standarder er det et klart utilfredsstillende resultat.« 

Myndighederne bør tage affære
Knæalloplastikregistrets opgørelser viser, at over halvdelen af de patienter, der i 2012 fik indsat en delprotese i knæet på Privathospitalet Danmark, fik den skiftet ud inden for to år. Og af 500 knæoperationer lavet på hospitalet mellem 2008 og 2012 blev næsten hver sjette lavet om, inden der var gået 24 måneder.

Anders Odgaard er så fortørnet over, at Privathospitalet Danmark i fire år i træk har haft rekord-høje 2-års revisionsrater, uden at der er blevet grebet ind, at han i forordet til knæalloplastikregistrets årsrapport fra 2014 eksplicit opfordrer Sundhedsstyrelsen og andre interessenter om at tage affære:

»Det pågældende hospital må overveje sin egen mission, den henvisende region må overveje sine principper for henvisning af patienter, Sundhedsstyrelsen må overveje forhold vedrørende specialeplan og tilsyn, kvalitetsorganisationer må overveje principper for kvalitetssikring, og henvisende, opererende og modtagende læger må overveje egen rolle i resultatet,« skriver han og opfordrer myndighederne til at foretage en audit.

Efter at årsrapporten udkom i foråret 2015, lavede Regionernes Kvalitetsorganisation faktisk en udredende rapport om sagen. Rapporten bekræfter knæalloplastikregistrets fund.

I rapporten hedder det: »Der kan ikke være tvivl om, at Privathospitalet Danmark A/S i –perioden 2008-primo 2013 har haft alvorlige problemer med kvaliteten af knæalloplastikoperationerne.« 

Privathospitalet Danmarks knæalloplastikoperationer har resulteret i 61 forsikringssager og forsikringsudbetalinger på over 3 mio. kr., har kvalitetsorganisationen fundet ud af. Endvidere har to af hospitalets speciallæger i ortopædkirurgi været under skærpet tilsyn, men de har ikke arbejdet på hospitalet siden januar 2013, fremgår det af rapporten. 

Efter de to lægers afgang er der ifølge privathospitalets ledelse blevet rettet op på problemerne. Desuden har hospitalet – som ellers stadig har regionsfunktion til det – ikke lavet knæoperationer i forbindelse med aftalen om frit udvidet sygehusvalg siden 2013.

Derfor vurderer Regionernes Kvalitetsorganisation, at der ikke fremadrettet er patientsikkerhedsmæssige risici på hospitalet. 

Der mangler dog stadig en forklaring på, hvorfor så mange af Privathospitalet Danmarks knæoperationer mellem 2008-2012 gik galt:

»Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at foretage en præcis udredning af problemerne, men infektioner, fejlplacering af protesemateriale, løsning af protesedele mv., har været væsentlige elementer,« konkluderer kvalitetsorganisationens rapport, som primært bygger på skriftlige svar fra Privathospitalet Danmarks ledelse og en gennemgang af forsikringssager.    

Hvem der er ansvarlig for de mange revisioner og forsikringssager, hvilken type infektioner der er tale om, hvordan privathospitalet år efter år har kunnet beholde regionsfunktionen trods 2-års revisionsrater langt over landsgennemsnittet, hvorfor patienternes protesedele er gået løs og meget andet er stadig uopklaret.

Ingen grund til at grave mere
Privathospitalet Danmark har heller ikke svarene, og hospitalschef Hanne Zingenberg mener ikke, at der er grund til at grave mere i det:

»Umiddelbart er det ikke entydigt, hvad der er gået galt, men det er tydeligt, at den der tætte kommunikation, man kunne ønske, ikke har været der mellem regionssygehusene og os. Der er ikke nogen, der bevidst gør noget forkert, men jeg kan bare sige, at to læger, der har lavet knæoperationer for os indtil 2012, ikke er her længere, og at der er blevet rettet op på problemerne, efter at de er stoppet. For mig er det nu en gammel sag, som er løst,« siger Hanne Zingenberg, hospitalschef på Privathospitalet Danmark, til Dagens Medicin. 

I en mail uddyber hun:

»Vi fik ad omveje at vide ultimo 2011, at der var en bekymrende forekomst af infektioner hos patienter opereret med ledudskiftning på Privathospitalet Danmark. Vi henvendte os derefter til samtlige hospitalsafdelinger i Region Sjælland, som foretager ledudskiftninger med en forespørgsel om yderligere tilfælde, men vi fik ikke en tilbagemelding fra andre end Køge Sygehus, som sendte en liste over patienter indlagt med infektioner og andre komplikationer i første halvår af 2011.«

En gennemgang af journalerne viste – ifølge Hanne Zingenberg – at flere patienter var blevet reopereret, fordi der var opstået infektioner, efter at patienterne efter udskrivelsen var faldet og måske i den forbindelse slog protesen løs. 

Skærpet tilsyn var en fejl
Hvorvidt de to speciallæger, der var ansat på hospitalet indtil januar 2013, og som angiveligt efterfølgende kom under skærpet tilsyn, har et ansvar for problemerne, er usikkert, men Regionernes Kvalitetsorganisation konkluderer, at »der er indikationer på, at især to identificerede ortopædkirurgiske speciallæger har været knyttet til problemerne.«  

En af de pågældende to ortopædkirurger, Allan Lundberg-Jensen, bliver dog noget overrasket, da han får at vide, at han skulle være ansvarlig for Privathospitalet Danmarks høje 2-års revisionsrate.

»Det er helt nyt for mig, at der er så mange revisioner. Det lyder meget voldsomt. Der blev lavet mange alloplastikker på Privathospitalet Danmark i den periode, jeg var ansat. Vi var seks-syv ortopædkirurger, så der var mange operationer. Jeg kender ikke noget til, at der skulle være en særlig høj revisionsrate blandt de operationer, jeg har lavet. Jeg kan bare sige, at jeg har mine egne data på mine operationer, og at min succesrate er god,« siger Allan Lundberg-Jensen.

Allan Lundberg-Jensen medgiver, at han i en periode var under skærpet tilsyn, men det viste sig at være en fejl.

»Det var en fejl fra Sundhedsstyrelsens side. Når man laver mange operationer, er der altid patienter, som kontakter forsikringsselskaber. Jeg var involveret i en del sager, så Sundhedsstyrelsen satte mig under skærpet tilsyn, men de var for hurtigt ude, for forsikringssagerne var endnu ikke afsluttet. Langt de fleste endte med at blive afvist, så det skærpede tilsyn var helt grundløst. Det hele har at gøre med nogle ting, jeg lavede, før jeg blev ansat på Privathospitalet Danmark,« siger Allan Lundberg-Jensen, der i dag er fuldtidsansat ortopædkirurg på Nørmark Privathospital.

Hans nuværende arbejdsgiver, Finn Nørmark, bekræfter over for Dagens Medicin, at det skærpede tilsyn var en fejl fra Sundhedsstyrelsens side.

Af respekt for fremtidige patienter bør sagen undersøges
Anders Odgaard fra Dansk Knæalloplastikregister er foruroliget over, at Privathospitalet Danmark kan beholde regionsfunktionen, uden at myndighederne laver en grundig audit og finder årsagerne til de høje revisionsrater. 

»Der er alle mulige forsøg på at bortforklare, og man prøver at skylde skylden på lægerne, men i virkeligheden, er der ingen, der ved, hvad der er gået galt, for det er ikke blevet ordentligt undersøgt. Vi har vores kvalitetsdatabaser og registre, som har til formål at overvåge kvaliteten. Når vi så finder et problem, skal man da undersøge, hvad der er gået galt, så man kan lære af det, i stedet for bare at bortforklare det. Det er vældig belejligt at skylde skylden på en enkelt mand, men det er ikke oplagt, at det her er en enkelt eller to lægers skyld,« siger Anders Odgaard.

Bag knæalloplastikregistrets foruroligende opgørelser over reoperationer gemmer der sig over 200 patienter fra Region Sjælland, som i 2008–2012 fik indsat en knæprotese på Privathospitalet Danmark. 

Region Sjælland havde en samarbejdsaftale med privathospitalet, som opererede nogle af de patienter, regionens egne sygehuse ikke havde kapacitet til, indtil der kom en melding fra klinikledelsen på Køge Sygehus’ ortopædkirurgiske afdeling.

Afdelingen var bekymret over, at mange patienter, der var sendt til Region Hovedstaden og havde fået indsat delproteser på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund, i løbet af kort tid blev indlagt i Køge, fordi der var opstået komplikationer. 

»Da vi modtog henvendelsen, opsagde vi ret prompte vores samarbejdsaftale, for ud fra de oplysninger, vi fik, kunne vi se, at hospitalets revisionsrate var signifikant højere end landsgennemsnittet. Det er en dobbeltudgift, når patienter skal genopereres, for revisionsknæ er væsentlig dyrere end førstegangsknæ. Og så er det jo heller ikke hverken sundt, sjovt eller omkostningsfrit for patienten at skulle genopereres,« fortæller Karin Sroczynski, chef-konsulent i Region Sjælland.

En meget usædvanlig sag
Køge Sygehus gennemgik i den forbindelse 224 journaler og konstaterede, at der var en signifikant hyppighed af infektioner og reoperationer af anden årsag blandt patienter, der havde fået opereret deres knæ på Privathospitalet Danmark. 

Men journalgennemgangen er ikke nok til fremadrettet at kunne lære af sagen, for den konstaterer bare problemet uden at finde en årsag, mener Anders Odgaard:

»Hvis der har været mange infektioner, må det have været noget med forholdene på operationsstuen at gøre. Men det kan også være, at det har været nogle særlig svage patienter, der er blevet henvist til Privathospitalet Danmark, og som har været ekstra udsatte for infektioner. Eller måske har regionsygehusenes læger reopereret patienterne på et forkert grundlag. Der kan være alle mulige gæt på, hvad der er gået galt. Af hensyn til alle parter og især fremtidige patienter bør man lave en grundig audit og finde ud af, hvad årsagen er,« siger Anders Odgaard. 

Han mener heller ikke, at det er godt nok, at Privathospitalet Danmark forsikrer, at der er blevet rettet op på forholdene, for »hvordan kan man rette op på noget, når man ikke ved, hvad problemet har været?« spørger han retorisk.

Cheflæge Paul Bartels, der er leder af Databasernes Fællessekretariat (RKKP), som overvåger kvaliteten af kliniske behandlinger i Danmark, er også forundret over, at der ikke bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der gik galt for Privathospitalet Danmarks knæoperationer mellem 2008 og 2012:

»Det er en meget usædvanlig sag. Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde tidligere i vores kvalitetsdatabaser har set så eksplicitte tegn på noget, man vist roligt kan kalde utrolig dårlig kvalitet,« siger Paul Bartels og fortsætter: 

»Myndighederne bør undersøge den her sag til bunds, så man forebygger, at noget lignende sker igen. Indtil videre har man bare konstateret, at der har været problemer, og har så peget på nogle syndebukke, men hvad hjælper det fremtidige patienter? Det berørte hospital kan heller ikke være interesseret i, at det skal ende sådan.«