Diabetesbørn på specialkost ser ud til at bevare betaceller En dreng med type 1-diabetes har klaret sig i tre år uden daglig insulin. Til gengæld har han undværet gluten og kun fået få kulhydrater gennem sin kost.

Otteårige Alexander har haft type 1-diabetes i tre år, alligevel klarer han sig uden daglig insulin. Forklaringen skal formentlig findes i den helt særlige kost, han lever af: Ingen gluten og kun få kulhydrater.

Siden har Jannet Svensson, der er afdelingslæge på børneafdelingen på Herlev Hospital, fået godkendt et pilotprojekt, hvor 12 andre børn med type 1-diabetes ligesom Alexander lever glutenfrit og for nogles vedkommende også med et begrænset kulhydratindtag. 

Håbet er, at børnene på grund af den særlige kost kan bevare deres insulinproducerende betaceller og derved nedsætte behovet for insulinbehandling. 

Typisk har børnene mellem 10 og 20 pct. af betacellerne tilbage, når diagnosen type 1-diabetes stilles. Selvom det er en relativt lille andel, har det stor betydning for patienterne, hvis de resterende celler kan bevares.

»Risikoen for insulinchok mindskes, så længe barnet har nogle af sine betaceller tilbage. Vi ser også, at risikoen for at udvikle senkomplikationer er mindre,« siger Jannet Svensson og forklarer, at det formentlig hænger sammen med, at sygdommen er lettere at regulere, hvis der stadig er nogle af de insulinproducerende celler tilbage:

»Hvis du f.eks. kommer til at tage en lille smule for meget insulin, kan betacellerne slukke for din egenproduktion, så blodsukkeret ikke bliver for lavt. Og omvendt – hvis du f.eks. har spist en masse mad, men ikke fået taget insulin nok, så kan kroppen selv regulere det og producere lidt ekstra insulin,« siger hun og understreger, at det blot er en teori.

Børnene i pilotprojektet, der har fået glutenfri kost — og i varierende grad også færre kulhydrater end normalt — har i gennemsnit behov for mindre insulin end de børn, Jannet Svensson har behandlet på traditionel vis med insulin.

»Mange af børnene har et meget lille insulinbehov, og det er et tegn på, at det her måske godt kunne virke. Derfor starter vi snarest muligt et mere omfattende forskningsprojekt op,« siger hun, der blot venter på en videnskabsetisk godkendelse, inden arbejdet kan gå i gang.

Jannet Svensson håber på at kunne få mindst 50-60 børn med i studiet. Hun har netop modtaget en kvart million kroner fra Diabetesforeningen, som skal bruges til at gennemføre det.

Kulhydrater belaster betacellerne
Da Alexanders forældre for tre år siden spurgte, om der var andet end traditionel insulinbehandling, de kunne prøve, nu hvor deres søn havde fået stillet diagnosen type 1-diabetes, opfordrede Jannet Svensson dem til at prøve glutenfri kost. At Alexanders kost samtidig kun har indeholdt få kulhydrater, er moderens eget påfund. Men ifølge Jannet Svensson giver det god mening.

»Rent teoretisk har vi en idé om, at kulhydrater stimulerer betacellerne. Og vi ved, at meget aktive betaceller lettere går i stykker end mindre aktive betaceller. Derfor risikerer du, at betacellerne hurtigt går i stykker, hvis du spiser mange kulhydrater,« siger hun og tilføjer:

»Man kan vel kalde det for en form for skånebehandling, for det letter simpelthen belastningen på betacellerne, hvis man undgår for mange kulhydrater.«

I forskningsøjemed giver det imidlertid det problem, at forskerne ikke ved, om det er den glutenfri kost, de få kulhydrater eller kombinationen, der hjælper diabetesbørnene med at bevare deres betaceller. Derfor bliver børnene i det endelige studie opdelt i to grupper: Den ene gruppe skal have kost uden gluten og med få kulhydrater, mens den anden gruppe nøjes med at spise få kulhydrater.

Gluten aktiverer immunsystemet
Når Jannet Svensson foreslog Alexanders forældre at prøve at undgå gluten i kosten, var det, fordi dyreforsøg har antydet, at der er en sammenhæng mellem indtag af gluten og udviklingen af autoimmune sygdomme.

»Dyrestudier har vist, at immuncellerne ser anderledes ud hos dem, der spiser gluten, end hos dem, der ikke gør. Det tyder altså på, at det er i den retning, vi skal kigge, selvom vi endnu ikke har nogen studier fra mennesker, der viser samme påvirkning af immunsystemet,« fortæller hun.

Den danske professor Karsten Buchard fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet har bl.a. stået i spidsen for et forsøg, der viste, at mus, som levede af glutenfri kost, havde lavere niveauer af inflammatoriske Th1-cytokiner end mus, der levede på en normal diæt. Musene, der fik almindelig kost med gluten, havde altså cytokiner, som var mere autoimmunt orienteret, i tarmen og i de celler, der infiltrerer bugspytkirtlen, hvor betacellerne er.

Hvad forklaringen er, ved man ikke; men man ved, at op imod ti pct. af patienter med type 1-diabetes også har cøliaki, som er en kronisk tyndtarmssygdom, der skyldes glutenintolerance. Sammenfaldet af de to sygdomme er langt hyppigst, hvis diabetes er opstået først, og man har fundet ud af, at færre med cøliaki udvikler autoimmune sygdomme, når de følger en glutenfri diæt.

Gluten, der er uopløseligt i vand og dermed svært at nedbryde i tarmen, øger også risikoen for tarmpermeabilitet, hvor slimhinden i tyndtarmen bliver ’utæt’. Samtidig ved man, at folk, der har diabetes eller er på vej til at få det, har tendens til at have en lidt mere utæt tarm end andre:

»Normalt vil man bryde maden ned til helt små molekyler, før noget bliver optaget gennem tarmvæggen. Men når tarmvæggen er utæt, vil nogle større molekyler slippe igennem,« forklarer Jannet Svensson og tilføjer:

»De her makromolekyler kan stimulere vores immunsystem enten positivt eller negativt. Gliadin, som er en del af gluten, er f.eks. sådan et makromolekyle, og vi forestiller os, at det måske kan stimulere immunsystemet i en forkert retning, hvis det slipper igennem tarmvæggen.«

Et studie for overskudsfamilier
For mange familier kan det være svært og overvældende at skulle leve glutenfrit og eventuelt også skære i kulhydraterne, ligesom det ofte også er dyrere, end hvis man spiser en almindelig dansk gennemsnitskost. Derfor vil det primært være familier med et ekstra overskud, der vil deltage i forskningsprojektet, spår Jannet Svensson. Legatet fra Diabetesforeningen skal dog bruges til at hjælpe familierne i gang med den særlige diæt.

»De her penge betyder, at vi har mulighed for at gøre nogle ting, så det bliver lidt lettere for familierne. Vi har bl.a. allieret os med en human ernæringsekspert og en kok, som skal komme med forslag til glutenfri retter, som både er sunde, velsmagende og nemme at lave,« siger hun.

Men også selvom familierne får hjælp med opskrifter på glutenfri mad, er det stadig ikke den rette løsning for alle familier.

Livskvalitet
»Vi har meget fokus på livskvalitet. Hvis der er nogen, der hver dag synes, det er synd for dem, at de skal spise glutenfrit og ikke lige må spise den kage, de andre spiser, så er det her projekt ikke noget for dem,« siger Jannet Svensson og tilføjer:

»Det er jo ikke meningen, at den her kost skal føles værre end at tage noget ekstra insulin.«

Hvis forskningsprojektet viser, at specialkosten rent faktisk har en effekt i forhold til bevaring af betacellerne, ser Jannet Svensson store perspektiver i det.

»Hvis vi kan vise, at det virker, så skal vi i gang med at finde løsninger, som gør det tilgængeligt for flere familier,« mener hun.

Samtidig ser hun perspektiver i forhold til andre autoimmune sygdomme end diabetes.

»Hvis vi finder ud af, at gluten påvirker vores immunsystem, så er det formentlig også relevant i forhold til andre autoimmune sygdomme, så det er rigtig spændende. Men første skridt er selvfølgelig at påvise, om der overhovedet er en sammenhæng,« siger hun.

Børnene i studiet følges i første omgang i et år, men hvis det viser gode resultater, forventer Jannet Svensson, at projektet forlænges til to eller tre år.

Skriv kommentar