Darwins influenza Naturen fejrer Darwins 200-års fødselsdag med et storstilet darwinistisk influenzaeksperiment! Selv kreationisterne med troen på 'intelligent design' må få noget at tænke over.

Den er lige så ‘svinsk’ som andre sæsoninfluenzaer med stor smitsomhed, men med mildt forløb og lav dødelighed. Da der ikke er nogen immunitet hos yngre, vil omfanget af epidemien dog være langt større.

Svineinfluenzaen adskiller sig markant fra fugleinfluenza H5N1, der er meget lidt smitsom mellem mennesker, men har høj dødelighed. Da både H1N1 og H5N1 cirkulerer samtidig, er der risiko for rekombination af deres RNA i svin.

Det giver selvfølgelig anledning til overvejelser for Danmarks vedkommende med en svineproduktion på ca. 25 mio. om året under forhold, hvor smitte mellem dyrene ikke kan forhindres, hvis både H1N1 og H5N1 indføres i en svinefarm f.eks. af bonden og af fugle.

Det interessante er imidlertid, at influenza er en zoonose og nok den sygdomsmæssigt mest effektive og succesrige, vi kender.

Under alle influenzaepidemier muterer virus, da RNA jo er ustabilt. Da virus samtidig kan rekombinere, er vi vidner til en forceret darwinistisk evolution, hvor de mest successfulde mutanter overlever, spredes og formeres med rivende hast og forbigår vores immunapparats hukommelse fra sidste sæsons virus.

Darwins 200-års fødselsdag og 150-året for hans skelsættende bog ‘Arternes oprindelse’ fejrer naturen med et storstilet darwinistisk influenzaeksperiment!

Selv kreationisterne med troen på ‘intelligent design’ må få noget at tænke over.

Den store forskel fra tidligere pandemier er, at nu kan vi stille diagnosen præcist med pcr, og vi kan sekventere RNA og påvise de mange mutationer under epidemiens udvikling og opdage resistensudvikling i tide og dokumentere den darwinistiske evolution af virus.

I virkeligheden er de biologiske perspektiver af det ustabile influenzavirus’ succes formentlig endnu større.

Der har nemlig gennem årene været en lærd diskussion om, hvorvidt virus er liv, eller liv først findes hos bakterier. Imidlertid viser de senere års forskning, at det første liv var RNA-liv, og man har faktisk kunnet lave den spæde RNA-begyndelse i laboratorieforsøg, som simulerer forholdene på jorden for over 3,7 mia. år siden.

RNA kan have enzymaktivitet, men de proteiner, som RNA koder for, er mere effektive enzymer, og den genetiske og dermed arvemæssige stabilitet blev meget større, da DNA blev lavet. RNA-virus kunne imidlertid godt minde om det oprindelige primitive RNA-liv på jorden – og Gud ved, om ikke RNA-virus faktisk er en evolutionær udvikling – sideløbende med den DNA-baserede – som med stor succes har tilpasset sig andefugle, svin og mennesker. Vores mitokondrier er jo også urgamle bakterier!

Skål igen for gamle Darwin!

Skriv kommentar