Klokken er 20.30. May Olofsson sidder sammen med sin mand og tre børn i villaen i Hellerup, da telefonen ringer.  »Jeg kan forstå, at du har sat min søn i opium-behandling. Jeg giver dig halvandet minut til at stoppe det, og ellers har jeg 20 venner, der sidder klar til at køre ud til dig på deres motorcykler. Jeg ved, hvor du bor, og de har allerede startet motorerne,« truer en rasende mandestemme. Sådan husker May Olofsson de første par...