Sundhedsminister Astrid Krag (SF) skal føde sit andet barn i slutningen af januar og regner ifølge Sundhedsministeriet med at gå fra på barsel i midten af januar. Og herefter regner Astrid Krag ifølge ministeriet med at holde to-tre måneders barsel, selv om den endelige længde endnu ikke er lagt fast. Dermed ser det ud til, at SF-ministeren holder længere barsel, end hvad tidligere kvindelige ministre har gjort. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) holdt fire ugers barsel i 2002, Lene Espersen holdt...
