For en måned siden lancerede Kræftens Bekæmpelse en ny app til smartphones, der skal hjælpe kræftpatienter til et bedre sygdomsforløb, og nu høster patientforeningen international opmærksomhed om mobilprogrammet. App’en ‘Dit liv’ er nemlig nomineret til titlen som ’Bedste mobilt indhold’ under det FN-baserede World Summit Award. Vinderen bliver fundet til september. »Det er ikke et produkts kommercielle succes, der betyder mest for juryen. Jury bedømmer værdien af indholdet samt produktets design, og dens tekniske realisering. Endvidere vil kandidaternes bidrag til at slå...
