1. reservelæge Martin Kirk Christensen fra Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital præsenterer tirsdag på ESC et studie, der allerede har ændret den daglige praksis på Aalborg Universitetshospital. Han håber, at præsentationen af studiet på ESC kan medvirke til, at retningslinjerne for blodpropper af type 4A bliver revideret.

»Forhøjet værdi af troponiner i blodet efter en ballonudvidelse er et af 2 kriterier, der definerer en blodprop i hjertet af denne type. Men ingen har undersøgt, om det faktisk betyder noget for patienterne. Og hvis det ikke gør dem mere syge, så er det måske noget pjat,« siger Martin Kirk Christensen og tilføjer, at hvis markøren ikke betyder noget for dødeligheden, så giver man patienterne nogle helt unødige bekymringer.

»Mange har ubehag i brystet efter en ballonudvidelse, og hvis troponin-niveauet også er forhøjet, så har de pludselig pr. definition en blodprop i hjertet.«

Han har sammen med Jan Ravkilde fra Aalborg Universitetshospital analyseret blodprøver fra alle de patienter, der har fået foretaget en elektiv ballonudvidelse af kranspulsåren i Aalborg fra 2000-2013. Prøverne blev delt op i fem grupper alt efter, hvor højt troponin-niveauet var.

»Hypotesen var, at man måske kunne se en sammenhæng mellem dødsrisiko og hvor højt niveauet var. Men vi fandt ud af, at troponin-niveauet intet betød for dødeligheden. Uanset hvor højt eller lavt,« fortæller Martin Kirk Christensen.

I Aalborg har studiet resulteret i, at man er holdt op med at måle troponin-niveauet hos alle, der har fået lavet en elektiv ballonudvidelse af kranspulsåren, men nøjes med dem, der har kliniske tegn til blodprop i hjertet.

»Meta-analyse på området peger samme vej som vores studie. Derfor bør man overveje at revidere definitionen på denne type blodpropper. Men det kræver formentlig flere studier,« siger Martin Kirk Christensen.