I almen praksis har kontinuitet i behandlingen længe været et kerneprincip. Når patienter har en fast læge over tid, styrker det både tilliden, forståelsen og håndteringen af kroniske sygdomme.
Men et nyt dansk studie afslører, at netop de patienter, der har allermest brug for stabil lægedækning, oftere oplever brud i deres kontinuitet.
Forskere fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet (SDU) har analyseret data fra over 4,5 mio. danskere og kan konstatere, at 61,5 pct. har skiftet læge mindst én gang i perioden fra 2007 til 2018.
Det i sig selv er ikke så overraskende, mener medforfatter til studiet Troels Kristensen, lektor og sundhedsøkonom ved SDU, da lavpraktiske årsager som flytning, studiestart eller lukning af praksis naturligt kan føre til et lægeskift.
9 lægeskift på 12 år
Det mere opsigtsvækkende fund er, at en overrepræsentation af kronisk syge patienter oftere oplever diskontinuitet. Enkelte patienter i studiet har sågar skiftet læge op til 9 gange i den 12-årige periode.
Det overrasker mig, at vi har fundet en overrepræsentation af kronisk syge blandt dem, der skifter læge oftest
Peder Ahnfeldt-Mollerup, praktiserende læge i Lægehuset Vejle
»Der ses en signifikant forhøjet risiko for hyppige lægeskift blandt patienter med en eller flere kroniske sygdomme. Det er særligt bekymrende, da netop disse patienter ofte har det største behov for kontinuitet i behandlingen,« siger han.
»Derudover er det især socialt udsatte patienter som arbejdsløse, lavtuddannede, lavindkomstgrupper og personer med anden etnisk baggrund end dansk, der har størst risiko for at opleve brud i lægekontakten,« tilføjer han.
Unge og studerende tilhører i sagens natur lavindkomstgruppen og præger derfor statistikken for netop den gruppe. Det er samtidig vigtigt at forstå, at netop denne gruppe i mange tilfælde vokser fra problemet med diskontinuitet, i takt med at deres liv stabiliserer sig, og deres indkomst ofte stiger.
Studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift British Journal of General Practice, har ikke undersøgt nærmere, hvorfor patienterne skifter læge.
Kan føre til fejl
Peder Ahnfeldt-Mollerup, der både er praktiserende læge i Lægehuset Vejle og tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis ved SDU som underviser og forsker, er medforfatter til studiet.
Når han møder patienter i sin klinik, kan brud i kontinuiteten få konsekvenser for både behandlingskvalitet og patientsikkerhed, og det øger risikoen for fejl, dobbeltundersøgelser og manglende opfølgning, tilføjer han.
»Det er en velkendt udfordring, når patienter skifter læge. Journalen følger med, men den dækker langt fra alle de indsigter og samtaler, der ligger i relationen mellem læge og patient,« siger han.
Lægeskift er en udfordring
I forbindelse med at patienter flytter til eller fra hans praksis, oplever han selv, at det kan være en udfordring for begge parter.
»Mange flytter tættere på familie, behandlingstilbud eller på plejehjem. Det giver mening, men det kan samtidig betyde, at de skal starte forfra med en ny læge,« siger han.
Selvom studiet ikke kortlægger de direkte årsager til, at borgerne skifter læge, er det Peder Ahnfeldt-Mollerups egen erfaring som praktiserende læge, at det ofte er lavpraktiske forhold som bopælsskifte eller lukning af en lægepraksis, der udløser et skift. Det gælder også for patienter med større behov for stabil lægekontakt og behandling.
»Det overrasker mig, at vi har fundet en overrepræsentation af kronisk syge blandt dem, der skifter læge oftest. Man kunne ellers tro, at netop de ville søge stabilitet,« siger han med henvisning til studiet.
Et strukturelt problem
Hvis Peder Ahnfeldt-Mollerup skal pege på, de strukturelle problemer, som fraværet af kontinuitet bringer med sig, er det den lægefaglige overlevering. Når patienter skifter læge, er det ofte uklart, hvordan vigtig viden skal gives videre, og hvem der har ansvaret for det.
Det er et strukturelt problem, mener han, fordi systemet ikke sikrer kontinuitet i tilstrækkelig grad.
»Det handler om, hvordan vi sørger for, at stafetten gives ordentligt videre. Er der et resumé af journalen? Er der sat tid af til, at vi kan forberede os på, at en patient skifter læge?« spørger han.
Han efterlyser bedre systemer, som kan hjælpe læger med at sikre en god overgang, måske med hjælp fra kunstig intelligens, der automatisk kan udtrække nøgleoplysninger fra journalen og fremhæve relevante forhold, når en ny læge modtager patienten.
Bedre til at overlevere viden
Selv har Peder Ahnfeldt-Mollerup i årevis skrevet personlige resuméer, når sårbare patienter forlader hans praksis. Her opsummerer han deres sygdomshistorik, kontrolbehov, sociale forhold og særlige opmærksomhedspunkter.
»Det er ikke noget, jeg er forpligtet til, men noget jeg gør, fordi jeg mener, at det gør en forskel. Jeg synes, at det er et overset område, hvor viden alt for ofte går tabt,« siger han.
Men når han selv modtager patienter fra andre læger, oplever han sjældent at få tilsvarende resuméer, heller ikke for kronisk syge patienter.
»Så må jeg tage den på erfaringen, når patienterne kommer. Eller bruge ekstra tid før, under eller efter konsultationen for at indhente den nødvendige viden. Det koster både tid og kvalitet,« siger han.
Forskel i registrering
Peder Ahnfeldt-Mollerup bemærker også, at visse lægeskift ikke altid registreres korrekt i data.
Det gælder for eksempel, hvis en læge i en flerpersoners praksis stopper. Her fortsætter patienterne typisk hos en anden læge i samme klinik, men det tæller ikke som et lægeskift.
Det gør det derimod, hvis en solopraktiserende læge stopper: Her tvinges patienten til et registreret lægeskift.
»Og selv hvis vi korrigerer for den slags forskelle i registreringen, viser tallene, at kronisk syge i gennemsnit skifter læge oftere end andre,« siger han.
