For nogle år tilbage havde jeg min gang på som speciallæge i anæstesiologi på sygehuset i Horsens. Jeg stod dagligt med akutte patienter, hvis overlevelse i mange tilfælde afhang af, at mine kolleger og jeg havde adgang til moderne og velfungerende medicinsk udstyr i forbindelse med traumemodtagelse, bedøvelse eller arbejdet med patienter på intensiv afdeling, både i forhold til akut diagnostik og monitorering, luftvejshåndtering og respiratorbehandling.

Mit bud er, at de fleste lægekolleger vil kunne nikke genkendende til, at det er helt afgørende med ’det rigtige værktøj’ – uanset speciale, og om man arbejder med diagnostik, behandling eller rehabilitering. Det samme gælder kolleger i andre sundhedsfag.

Vi har helt naturligt forventninger om, at medicinsk udstyr virker, når vi skal bruge det, og vi ønsker at have adgang til udstyr, som scorer højt, når det gælder patientsikkerhed, holdbarhed, brugervenlighed osv.

Princippet bag værdibaseret indkøb kender de fleste jo fra andre områder af livet. Lidt dyrere kvalitet kan vise sig at være bedst og billigst i længden

At sikre det i et presset sundhedsvæsen kræver en omstilling i indkøbspolitikken til værdibaserede indkøb. Det går ikke kun at kigge på prisen her-og-nu, når en afdeling skal have en ny scanner, indkøbe proteser eller andre typer af sundhedsteknologi. I stedet er der brug for et mere grundigt blik, hvor fordele og ulemper ved den konkrete udstyrsmodel – også på lidt længere sigt – vejes op mod hinanden.

Klinikerne skal inddrages

Hvad giver det bedste outcome? Får patienten et bedre forløb? Kan vi mere effektivt forebygge indlæggelser og genindlæggelser? Det er nogle af de spørgsmål, som hører hjemme i den totalvurdering af medicinsk udstyr, som er grundlaget for et værdibaseret indkøb.

Beregningerne kan være komplekse, når det handler om avancerede løsninger. Men princippet bag værdibaseret indkøb kender de fleste jo fra andre områder af livet. Lidt dyrere kvalitet kan vise sig at være bedst og billigst i længden.

En afgørende faktor for, at man har mulighed for at praktisere den tilgang, er, at de klinikere, som hver dag er i kontakt med patienterne, er tæt inddraget i processen, når der skal anskaffes nyt medicinsk udstyr. De kender bedst de faglige behov og har det skarpeste blik for, hvordan de imødekommes, og derfor er der en indbygget gevinst ved at tænke deres ekspertise ind fra start.

Men desværre er virkeligheden mange steder, at den type anskaffelse foregår centralt, og erfaringen er, at indkøbsafdelingen billedligt talt ligger noget tættere på økonomiafdelingen, som har blikket stift rettet på årets driftsbudget, end på de kliniske afdelinger, hvor udstyret skal bruges.

Det nuværende set-up med brugergrupper er i teorien fint tænkt, men fungerer i praksis ikke optimalt, fordi det ikke nødvendigvis er de klinikere, der har størst indsigt i de teknologiske behov, som deltager her. Resultatet er ofte kortsigtede løsninger, som ikke er fagligt optimale.

Værdibaserede betragtninger skal indtænkes

En afledt effekt af den type indkøb er også, at virksomheder ofte har svært ved at afsætte værdiskabende nyt udstyr i Danmark. Sundhedsteknologi, som er dyrere i direkte indkøb, fravælges af indkøberne – selv om det totalt set sparer sundhedsvæsenet for langt større udgifter.

Det giver ikke mening i en tid, hvor opgaverne vokser i både omfang og kompleksitet, og hvor regeringen og et bredt flertal i Folketinget – meget positivt – i sin nye life science strategi har sat som et af sine mål, at Danmark skal være blandt de lande i Europa, der hurtigst sikrer patienterne adgang til nye, effektive sundhedsløsninger.

Med de udfordringer, som sundhedssektoren samlet står over for, er stærke teknologiske løsninger en uundværlig del af løsningen

Jeg røber ingen hemmeligheder ved at konstatere, at sundhedsvæsenet lige nu står over for en massiv udfordring med stadig flere patienter – i kombination med mangel på sundhedspersonale, ikke mindst speciallæger.

Vi ser ind i en årrække, hvor det meget kort udtrykt er helt afgørende, at sundhedsvæsenet kan levere fra første møde med patienten. Af hensyn til patienten og de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet skal vi ramme rigtigt fra start, og her er udstyr af høj kvalitet afgørende. Derfor er sundhedsvæsenet nødt til at ændre sin måde at købe udstyr på, så værdibaserede betragtninger indtænkes, og den tætte klinikerkontakt prioriteres.

Når kronikerpakkerne for patienter med KOL-, diabetes- og lænderygsmerter skal rulles ud, er forudsætningen for succes, at det sker på baggrund af værdibaserede indkøb af sundhedsteknologisk udstyr. I modsat fald er risikoen stor for, at investeringen i denne vigtige del af den ny sundhedsreform ikke lever op til forventningerne, og det vil være et svigt af store patientgrupper.

Et vigtigt politisk signal

Et indlysende første skridt i retning af flere værdibaserede indkøb er, at regionerne frigøres fra årligt at skulle spare 200 mio. kr. på indkøb af bl.a. medicinsk udstyr. Det er et krav, som sammen med etårige budgetter i regionerne – mildt sagt – ikke understøtter fornyelse og udvikling, og derfor bør det afskaffes.

Men vi har også brug for, at regeringen stiller sig i spidsen for, at man indgår forpligtende politiske aftaler mellem sundhedsvæsenets parter om mere systematisk at anvende den model for værdibaserede indkøb, der blev sat i gang med den forrige life science-strategi fra 2021, og som der politisk var stor opbakning til at allokere yderligere ressourcer til under forhandlingerne om den nye life science-strategi i november 2024.

De nye midler til at videreudvikle modellen for værdibaserede indkøb er et vigtigt politisk signal, og set herfra bør de prioriterede midler lede til hurtig handling. Der er brug for, at vi får en konkret model ud at flyve. Gerne en enkel model til en start, som kan udvikles hen ad vejen på baggrund af de indkomne erfaringer fra de indkøbere, klinikere og virksomheder, der har del i opgaven. For hvis ikke læger og andre sundhedsprofessionelle har adgang til den bedste teknologi, så taber patienterne – og sundhedsvæsenet.

Med de udfordringer, som sundhedssektoren samlet står over for, er stærke teknologiske løsninger en uundværlig del af løsningen. Derfor er det en bunden opgave, at vi bruger midlerne i sundhedsvæsenet på en måde, som både er til den enkelte patients bedste og samlet giver mere sundhed for pengene. En opgave, som vi i Medicoindustrien ser frem til et konstruktivt samarbejde om.