Trætte læger på vagt laver 30 pct. flere alvorlige fejl i forhold til mere veludhvilede kolleger. Patienterne får oftere forkert medicin, og lægerne laver mere end fem gange så mange diagnostiske fejl i forhold til kolleger på kortere vagter. Desuden har de flere episoder, hvor opmærksomheden svigter under en vagt.
Det viser to nye amerikanske undersøgelser, som forskere fra Harvard University og hospitaler i Boston har offentliggjort i New England Journal of Medicine op til årsskiftet.
Resultaterne, som har vakt international opmærksomhed, stammer fra en intensivafdeling og en hjerteinfarktafdeling, hvor de unge læger i løbet af ugen typisk arbejder mere end 85 timer og har flere vagter på mere end 24 timer, som kun giver mulighed for i gennemsnit et par timers søvn.
Undersøgelsen viser, at hvis lægerne i stedet har vagter på højst 16 timer, opfordres til en lur inden vagten og kan skære ca. tyve timer af den ugentlige arbejdstid, så får patienterne en langt mere betryggende behandling.
I fuld sving i 24 timer
Amerikanske yngre læger har generelt længere vagter end deres nordiske kolleger.
I Danmark må yngre læger maksimalt arbejde 16 timer på en vagt. Men tallet er et gennemsnitstal opgjort over tre måneder, og derfor er også på danske sygehuse yngre læger i fuldt sving i f.eks. 18 eller endog 24 timer uden søvn.
Ifølge professor Torbjörn Åkerstedt, Karolinska Institutet i Stockholm, der er blandt verdens førende forskere i søvn og arbejdsmiljø, er resultaterne en overbevisende dokumentation af, at arbejdstid og hvile har betydning for kvaliteten af lægers arbejde.
»Sandsynligvis vil effekten af at skære yderligere i vagterne i Danmark ikke være så kraftig som i de amerikanske undersøgelser, men der ville klart ske færre fejl,« siger han.
Helt upåagtet i Danmark offentliggjorde en forskergruppe fra Hvidovre Hospital og Århus Kommunehospital i 2001 en undersøgelse i British Medical Journal, der peger i den retning. Den viser, at efter 17 timers nattevagt laver kirurger flere fejl og reagerer langsommere, end når de arbejder om dagen.
Resultaterne bygger på en måling af færdighederne hos 14 yngre læger. Deltagerne, som i gennemsnit havde sovet halvanden time i løbet af natten, udførte kikkertkirurgi i en simulator før og efter en nattevagt.
Søvn er vigtigst
Internationalt gav resultaterne genlyd. Førsteforfatter, ph.d. Teodor Grantcharov, der i dag er reservelæge på amtssygehuset i Glostrup, blev interviewet i både BBC og i New York Times om resultaterne.
»Det vakte opsigt, at en vagt på ?kun? 17 timer havde så stor betydning for lægernes arbejde,« siger Teodor Grantcharov.
En forklaring er, at det først og fremmest er manglen på søvn, der undergraver lægernes evne til at yde deres bedste.
I de nye amerikanske undersøgelser sov lægerne generelt mere i den periode, da de fulgte et skema med korte vagter ? både før vagten og målt over en uge, og at de har haft mulighed for det, er mere afgørende end den totale arbejdstid, vurderer Torbjörn Åkerstedt, Karolinska Institutet.
»Det er længden af tid uden søvn, som spiller den største rolle for, om en person fungerer på arbejde. Blot tre-fire timers søvn på en nattevagt er tilstrækkeligt til at forebygge de fleste problemer. En læge, som har haft 17 timers vagt med kun halvanden time søvn, vil være mere tilbøjelig til at begå fejl end en kollega, som har sovet tre-fire timer midt i en 24-timers vagt,« siger han.
Flest ulykker kl. 4
Dertil kommer, at det i sig selv er ekstra belastende at arbejde om natten. Kort fortalt er hele kroppen indstillet på at hvile sig på det tidspunkt. Både hormonelle og kognitive funktioner har en døgnrytme, og det er forklaringen på, at vi nemmere falder i søvn om natten. For læger og andre på natarbejde øger det risikoen for fejl.
»Vi ved fra andre erhverv, at der sker flest ulykker omkring kl. fire om morgenen,« siger Torbjörn Åkerstedt.
Ifølge den svenske professor er forskningen i lægers vagtarbejde forsømt.
»Sygehusene har ikke været særlig interesseret i at få det belyst. Det er interessant, at vi ved meget mere om betydningen af hvile hos piloter. Luftfarten er afhængig af, at folk ikke er bange for at flyve. Hvis de er det, så bliver de væk. Men når mennesker har brug for akut medicinsk hjælp, står de ikke i en tilsvarende valgsituation. Måske er det forklaringen,« siger Torbjörn Åkerstedt.
Mette Ebdrup