Tidligere studier har estimeret, at 20 pct. af tilfældigt fundne binyretumorer er en af de livstruende typer. De kan enten være tumorer, der producerer for meget hormon (fæokromocytom, Cushing’s syndrom m.fl.), eller decideret binyrekræft.
De 20 pct. er dog skudt langt over målet, viser ny dansk-amerikansk forskning offentliggjort i The Lancet Diabetes & Endocrinology. Det reelle tal ligger i stedet på omkring fem pct., og derfor bør læger træde mere varsomt, når de skal fortælle deres patienter om perspektiverne i et fund af en tumor i binyrerne.
»De farlige binyretumorer er betydeligt mindre hyppige, end vi hidtil har antaget, og det bør også blive reflekteret i den information, som en læge giver sin patient inden henvisning til yderligere udredning. Lægen bør ikke sige til patienten, at en tilfældigt fundet binyretumor sandsynligvis er kræft. Det er der sjældent grund til at mistænke,« fortæller læge og ph.d.-studerende Andreas Ladefoged Ebbehøj fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitetshospital.
Flere skanninger giver flere fund af binyretumorer
Antallet af personer, som får konstateret en tumor på binyrerne, stiger hvert år.
Det skyldes primært, at flere og flere personer får skannet maveregionen med CT- eller MR-skanning, og her finder læger utilsigtet, at patienten har en tumor på den ene af binyrerne, et såkaldt binyreincidentalom.
Mellem én og 1,5 pct. af alle skanninger af maveregionen resulterer i en konstatering af tilstedeværelsen af en binyretumor. I Danmark bliver der foretaget i omegnen af 160.000 skanninger af maveregionen om året, så det bliver til en hel del fund.
Kigger man i den videnskabelige litteratur, kan man fristes til at gå i alarmberedskab. Den videnskabelige litteratur, som for en stor dels vedkommende er af ældre dato, peger i retning af 20 pct. sandsynlighed for, at tumorer på binyrerne er ondartede. Den købte Andreas Ladefoged Ebbehøj og hans vejledere dog ikke.
»Vi kunne simpelthen ikke få det tal til at passe med det, som vi så i klinikken. Derfor ville vi have nogle bedre data for, hvor ofte de her tilfældige fund repræsenterer noget alvorligt,« siger han.
Blot 5,2 pct. af tilfældigt fundne binyretumorer er farlige
I forbindelse med sin ph.d.-afhandling tog Andreas Ladefoged Ebbehøj til Mayo Clinic i USA. Institutionen er blandt verdenslederne inden for forskning i binyrerne og har blandt andet modtaget nobelprisen for opdagelsen af binyrebarkhormon.
Mayo Clinic råder over data på alle patienter i amtet, der har fået stillet en diagnose med en binyretumor, og dem granskede Andreas Ladefoged Ebbehøj sammen med sine kollegaer for at finde ud af, hvor ofte der egentlig var tale om noget alvorligt.
I alt kiggede forskerne 1.881 lægejournaler igennem, og her fandt de 1.050 patienter med tilfældigt fundne binyretumorer.
»Heraf var kun 5,2 pct. livstruende, mens resten var godartede tumorer uden kliniske symptomer på hormonproduktion. Derudover fandt vi, at de farlige binyretumorer hyppigst er binyrekræft, og at de i de fleste tilfælde skyldes metastaser fra kræft andre steder i kroppen,« fortæller Andreas Ladefoged Ebbehøj.
Mange patienter bliver skræmt unødigt
Går man dybere i forskningsresultatet, viser det, at:
- 1,1 pct. af de tilfældige fund af binyretumorer var tumorer, som producerede for meget binyrebarkhormon.
- 0,8 pct. producerede for meget adrenalin.
- 3,3 pct. var kræft i binyrerne, hvilket repræsenterer den farligste form for binyretumorer.
»Binyretumorer er så hyppige, at alle læger sandsynligvis kommer til at møde patienter med tilfældigt fundne binyre-dippedutter. Det er vigtigt at udelukke kræft og hormonproducerende tumorer,« siger Andreas Ladefoged Ebbehøj og fortsætter:
»Men jeg har ofte læst i journaler fra både Danmark og USA, at læger fortæller patienterne, at tumoren formentlig er kræft, inden de sendes til udredning. Det, viser vores resultater, er helt forkert. Det skræmmer en masse patienter unødigt«.
Blot 15 pct. bliver udredt korrekt
I gennemlæsningen af patientjournalerne fandt Andreas Ladefoged Ebbehøj også et andet gennemgående og bekymrende træk. Blot 15 pct. af patienterne var blevet korrekt udredt for hormonoverproduktion efter de gældende guidelines.
»Det er ikke vildt imponerende. Især ikke når man tænker på, at de her patienter er blevet tilset på berømte Mayo Clinic. Forsømmelsen skyldes formentlig, at det er en relativt sjælden tilstand, som det er svært at huske retningslinjer på, og så kan en henvisning til hormonudredning godt glippe i en travl hverdag,« siger han.
Den manglende udredning øger ifølge forskeren risikoen for, at læger misser nogle af de alvorlige hormonproducerende tumorer.
Andreas Ladefoged Ebbehøjs mavefornemmelse fortæller ham, at også i Danmark bliver en del patienter ikke udredt korrekt, og det bør der rettes op på.
»Jeg håber, at læger vil huske at sende deres patienter med tilfældigt fundne tumorer til udredning. Man kan ikke udelukke hormonproduktion alene på baggrund af symptomer og objektive undersøgelser. Der er ingen vej udenom blodprøver, og selv erfarne binyrespecialister kan blive overraskede,« siger han, men understreger også samtidig, at nogle faktorer kan pege i retning af, at sandsynligheden for kræft er forhøjet. Det kan blandt andet dreje sig om alder, størrelse, og om der er kræft andre steder i kroppen.
Guidelines skal justeres
Andreas Ladefoged Ebbehøj tror, at det nye forskningsresultat kan komme til at spille en rolle ved udarbejdning af nye internationale guidelines inden for området.
Her vurderer han, at nye perspektiver kan komme i spil.
»Der har været nogle diskussioner inden for det endokrinologiske felt, om man skal gentage blodprøver to eller måske tre gange for at være helt sikre på, at en binyretumor ikke producerer hormoner. Men når nu dette forskningsresultat viser, at blot 15 pct. bliver udredt korrekt, er der nok andre steder, hvor det er mere relevant at tage kampen op, inden vi gør guidelines mere tidskrævende. Der er mere lavthængende frugter, vi kan plukke,« siger Andreas Ladefoged Ebbehøj.
