MÜNCHEN (Dagens Medicin) – Sammensætningen af mikroRNA-niveauer i blodet hos børn med diagnosen type 1-diabetes varierer.
Det viser ny dansk forskning, som blev præsenteret torsdag på EASD. Resultatet peger på, at variationer i mikroRNA fremadrettet vil kunne anvendes som klinisk redskab til at afdække, hvordan børnenes sygdom vil udvikle sig.
»Resultaterne viser, at otte ud af de i alt 179 mikroRNA’er, vi analyserede, varierer med sygdomsvarigheden. I første omgang håber vi, at teknikken vil kunne bruges til at forudsige, hvordan børnenes sygdom udvikler sig, men på sigt er visionen at anvende den til at udvikle medicinske tiltag, der kan styre børnenes sygdomsprogression,« siger Nasim Samandari, der er ph.d.-studerende på pædiatrisk afdeling på Herlev Hospital, og som præsenterede studiet torsdag eftermiddag på EASD.
Det aktuelle studie omfatter ikke en analyse af, hvilke konsekvenser variationen i mikroRNA har for børnene.
»Men vi har allerede set, at nogle af de mikroRNA, som varierer, er involveret i reguleringen af metaboliske sygdomme, celleomsætning og celledød i insulinproducerende celler. Næste skridt er at se nærmere på, hvad de specifikke variationer betyder for reguleringen af type 1-diabetes,« siger Nasim Samandari.
Analyser af mikroRNA som markører for sygdomsudvikling er en forholdsvis ny teknik inden for diabetesforskning, hvorimod den har været anvendt inden for kræftområdet i flere år. Bl.a. har mikroRNA-analyser vist sig effektive i forhold til diagnosticeringen af tyktarmskræft.
En længere honeymoon-fase
Studiet har undersøgt blodprøver fra børn, som blev optaget i en kohorte umiddelbart efter, at de fik stillet diagnosen type 1-diabetes.
Når diagnosen stilles, gælder det, at mellem 60 og 85 pct. af børnenes insulinproducerende celler er ophørt med at producere insulin. De fleste børn oplever imidlertid, at de insulinproducerende celler for en begrænset tidsperiode ‘vækkes til live’, når de starter op på en behandling med insulin.
Fænomenet kaldes honeymoon-fasen, og kan strække sig fra få uger til hele år.
»Det er dét vindue, hvor de insulinproducerende celler af uforklarlige grunde igen producerer insulin, som er interessant i forskningsøjemed. Hvis vi kan finde mikroRNA-markører, der siger noget om, hvor lang honeymoon-fasen kan forventes at strække, så bliver det måske muligt at udvikle redskaber til at forlænge fasen og ideelt set udvide den til at være livslang,« forklarer Nasim Samandari.
