’Nielsine Nielsen’ er et brag af en bog om Danmarks første kvindelige læge og akademiker. Der er kommet bøger om Nielsine før, og hendes egne erindringer skrevet med skarp pen er udgivet efter hendes død, men denne nye bog er noget andet og mere. De to forfattere, Dorthe Chakravarty og Sarah von Essen, er begge journalister, historikere og forfattere og har sammen skrevet en unik og læseværdig bog. Forfatterne har fundet Nielsines dagbog fra Svendborg, da hun var 17-18 år...
