Kilden til psykisk sygdom risler ikke i hjernen. Den ruller i tarmen i form af fæces fyldt med tusindvis af bakterier, svampe og parasitter. Normalt er ‘mikrobiotaen’ et lille lokalsamfund, hvor de retskafne indbyggere holder de ondsindede i skak. Men kommer de gode i undertal, er Fanden løs. Fri af tøjlerne tvinger de små djævle tarmvæggens indbyggede låse op, så bakteriernes affaldsstoffer kan trænge ud i blodbanerne og bore sig gennem sprækkerne i blodhjerne-barrieren. Herefter slår de sig løs i hjernen. Immunforsvarets modsvar mod de potentielt farlige fremmede er en inflammation, der kan bringe hjernen helt ud af fatning og udløse angst, ADHD eller depression.

Sådan lyder en hypotese om den såkaldte tarm-hjerneakse, som lige nu testes af psykiatere og neurobiologer over hele verden. Flere studier er allerede afsluttet og affejer den gamle opfattelse af, at tarmen kun er en kloak med en kværn, der driver næringsstoffer ud af maden. Resultaterne tyder snarere på, at tarmen har en afgørende betydning for, hvordan vi har det fysisk og mentalt, fordi en ubalance i tarmfloraen – kaldet dysbiose – kan få tarmvæggen til at lække tarmbakteriers skadelige stoffer, så de flyder ud i kroppen.

Én af de forskere, der arbejder på at efterprøve hypotesen er professor i klinisk medicin ved Aalborg Universitet, Peter Leutscher. Som leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland er han netop gået i gang med at inkludere patienter til et studie, som skal belyse, om der er forskel på tarmfloraen hos børn og unge ramt af ADHD eller autisme i forhold til tarmfloraen hos raske. Tidligere studier har dokumenteret en forskel hos børn med autisme – men at undersøge det for børn med ADHD er noget helt nyt, fortæller han og nævner, at han og hans kolleger vil undersøge, om de kan identificere større mængder af de autoinflammatoriske markører i blodet hos de syge. Jagten går også ud på at finde ud af, om de syge har en forhøjet immunologisk respons i form af mange proinflammatoriske cytokiner IL6 og IL1 samt en påfaldende stor mængde lipopolysakkarider (LPS) i blodet – ét af de affaldsstoffer, som tarmbakterierne udspyr som små fabrikker.
»Kan LPS identificeres i højere koncentration i blodet, kunne det være tegn på, at den normale tarmbarriere er nedbrudt, og at andre potentielt organskadelige stoffer er sluppet ud,« siger Peter Leutscher.
Autisme og ADHD er ikke de eneste psykiske lidelser, som forskere har en begrundet mistanke om kan være udløst af tarmbakterier på afveje. Også affektive lidelser som angst og depression kan stamme herfra, vurderer forskningslektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrien Vest i Slagelse, Sidse Arnfred.

Fækal transplantation

Ud over at skrive med på en statusartikel over, hvor langt den internationale forskning er kommet i forhold til at kortlægge koblingen mellem tarmflora og depression til Ugeskrift for Læger, er hun i fuld gang med at igangsætte et forskningsprojekt, der skal være et samarbejde mellem forskere i somatikken og psykiatrien i Slagelse samt Privathospitalet Aleris-Hamlet i Søborg, hvor hendes samarbejdspartner, speciallæge i medicinsk gastroenterologi Alice Højer Christensen, arbejder.

Planen er at gennemføre ‘fækal transplantation’, det vil sige at flytte afføring fra raske over til angstramte og depressive mennesker for at undersøge, om det kan bedre dem. Det skal ske i et randomiseret forsøg, hvor forsøgsdeltagere ved lodtrækning bliver sat i behandling med enten afføring, probiotika eller placebo. Fækal transplantation er i sig selv ikke noget nyt. Den har været brugt til behandling af forskellige lidelser og tilstande gennem flere år, hvor den gængse metode er overførsel af afføring ved hjælp af kikkertslanger ved gastro- eller koloskopi eller ved en sonde indført i endetarmen. Patienter, der efter lang tids brug af antibiotika har fået slået deres sunde tarmflora i stykker og har fået en livsfarlig overvækst af den skadelige bakterie Clostridium difficile har god effekt af fækal transplantation. Flere studier viser, at det samme gælder patienter med blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).
Alt dette er meget interessant, synes Sidse Arnfred. Som psykiater er hun dog mere optaget, af, at også patienter med irriteret tyktarm – ofte betragtet som en psykosomatisk lidelse – i nogle studier har haft gavn af en fæces-transplantation.
»Det er ikke fordi jeg tror, at en anden persons afføring kan kurere svære psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni. Men når det tilsyneladende kan hjælpe patienter med stressudløste tarmproblemer, er det nærliggende at tro, at det også kan hjælpe patienter, som er depressive eller ængstelige,« siger hun og nævner, at tarmmikrobiotaen efter alt at dømme kun påvirker det serotonine nervesystem, som er en central spiller i depression – ikke det dopamine nervesystem, der er involveret i skizofreni.

Næste uden bivirkninger

Ud over forbigående kvalme, oppustethed, lettere mavesmerter, og skiftende afføring er der tilsyneladende ingen bivirkninger – og også det er en stor fordel ved den fækale behandling i forhold til at give antidepressiv medicin. Sidse Arnfred og Alice Højer Christensen håb er, at afføringen i kapslerne i virkeligheden gør det samme som SSRI: booster serotonin-systemet, men vel at mærke uden de trælse bivirkninger, som får mange patienter til at droppe den medicinske depressionsbehandling. Om behandlingen kan leve op til forventningerne ved de to forskere først, når projektet er gennemført. Lige nu koncentrerer de sig om at få lagt sidste hånd på projektbeskrivelsen og få den skippet afsted til Videnskabsetisk Kommité.

Det er ikke fordi jeg tror, at en anden persons afføring kan kurere svære psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni. Men når det tilsyneladende kan hjælpe patienter med stressudløste tarmproblemer, er det nærliggende at tro, at det også kan hjælpe patienter, som er depressive eller ængstelige

Sidse Arnfred, forskningslektor ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrien Vest i Slagelse

Styrken ved Sidse Arnfreds og Alice Højer Christensens studie er, at det kan vise, om en sådan behandling virker på depression og angst. Svagheden ved det er, at det ikke kan give nogen nærmere beskrivelse af, hvorfor. Hvis man vil blive klogere på det, må man f.eks. konsultere professor dr. med. Gregers Wegener, der leder Translational Neuropsychiatry Unit ved Aarhus Universitet. Hans forskningsgruppe har specialiseret sig i at identificere og kortlægge de biologiske processer, der udløser psykiatriske symptomer hos bl.a. rotter. I forhold til menneskestudier giver dyrestudierne ham meget bedre muligheder for at udføre invasive undersøgelser, hvor signalvejen fra tarm til hjerne eksempelvis kan udforskes ved at overskære dyrenes vagusnerve.
»Vi har vist en sammenhæng mellem diabetes og psykisk sygdom, hvor vi har givet Mc Donalds-mad til rotter. Det udløser en prædiabetes hos dyrene med en ændring af sukkeromsætningen,« siger Gregers Wegener, der bider mærke i, at ikke alle rotter reagerede lige voldsomt på den kulhydratrige kost. De raske rotter forblev raske, mens de syge rotter – dem, der i forvejen var depressive – fik det værre. Så mottoet om, at tyk gør glad, holder ikke, pointerer Gregers Wegener. Tyk gør ked af det.
»Det er tilsyneladende en ’metabolisk stress’ at få fedt og kulhydratrig diæt. Vi forestiller os at det kan sætte gang i et væld af biologiske mekanismer, som kan føre fra alt til fedme over hjertekarsygdomme til psykisk sygdom, afhængig af den prædisposition og genetik, man har,« siger han.

Låsene smækker i
Hvordan forkert mad kan gøre psykisk syg er ikke det eneste, gruppen beskæftiger sig med. Han og hans kollegers undersøgelser af probiotikas virkninger på psykisk syge dyr er et helt kapitel for sig, og de har f.eks. dokumenteret, at probiotikaet lactobacillus har en antidepressiv effekt og samtidigt også påvirker immunforsvaret på en antiinflammatorisk måde.

»Det har fået os til at spekulere på, om probiotikaets antiinflammatoriske effekt kan være selve årsagen til, at stoffet virker antidepressivt,« siger Gregers Wegener. Probiotikaets gavnlige effekt støtter teorien om, at en dårlig tarmflora kan få tarmen til at lække, så skadelige bakterier huserer rundt og inducerer en inflammation af lav intensitet i hjerne og krop. Probiotikaet kan tænkes at normalisere tarmfloraen så meget, at tarmvæggens biologiske låse – de såkaldte tight junctions – smækker i, så bakteriesuppen forbliver indenbords. Nu, hvor hjernen ikke får tilført nye skadelige stoffer fra tarmen, slapper immunforsvaret af, så lavintensitets-inflammationen svinder ind. Det får de psykiske symptomer til at forsvinde, siger han.
Dette studie er ikke gruppens eneste, der understøtter forestillingen om, at depressionen er udløst af en inflammation i hjernen. Teorien bestyrkes også af, at antiinflammatoriske stoffer i flere af deres studier har vist sig at have en selvstændig antidepressiv virkning, fortæller Gregers Wegener. Nogle antiinflammatoriske stoffer, specielt NSAID-gruppen, er ifølge studierne et godt supplement til antidepressiv medicin, da de forstærker den antidepressive effekt.
»Aspirin, celecoxib og Ibuprofen har alle disse egenskaber,« siger han og henviser til et udenlandsk studie, hvor man har opnået en forstærket antidepressiv effekt ved at lægge en lille dosis på 75 mg aspirin oven i SSRI. Resultaterne er så lovende, at en australsk forskergruppe arbejder på at gentage studiet på større skala.

Råd om kost holder ikke
Tarmfloraens betydning for udvikling af psykisk sygdom er altså blevet gransket en del. Men meget mere forskning er på vej, som bl.a. skal belyse hvilken rolle vores tarmflora spiller i forhold til generne, som man længe har været klar over kan prædisponere for udviklingen af visse sygdomme som f.eks. depression, angst og ADHD.

»Det store spørgsmål er, hvilken sammenhæng, der er mellem tarmfloraen og de relevante gener – er det generne, der er bestemmende for tarmfloraen, eller er det tarmfloraen, der kan påvirke udtrykket af vores genmateriale, så vi udvikler nye psykiske sygdomme,« siger Peter Leutscher.

Dagens Medicin: Kan det ændrede genudtryk videregives til næste generation?
»Ja, det kan godt tænkes, men der er en lang række faktorer, der spiller ind i det her. Hvordan generne og tarmfloraen er koblet sammen er meget komplekst,« siger han og pointerer, at man kun kan beskrive det ved at udbygge den klassiske teori om, at psykisk sygdom opstår i et samspil mellem arv og miljø.
Visse psykiske sygdomme har en familiær disposition, og det nedarves. Men det sker også hele tiden en ændring af miljøet og de faktorer, vi udsættes for. Og måske omkoder miljøet udtrykket af nogle af vores gener via tarmen, foreslår han og fortæller, at tarmen er et enormt aktivt organ — og et af kroppens vigtigste — som har fået tiltagende sværere betingelser, siden de første mennesker opstod.
Hvor urmennesket havde 1000 forskellige bakteriearter i sin tarm, er diversiteten i det moderne menneskes tarmflora betydeligt mindre. Synderen kunne meget vel være de store mængder fabriksfremstillet mad fyldt med tilsætningsstoffer og emulgatorer, som udgør en stor del af manges mad. Dertil kommer en overdreven hygiejne samt et stort forbrug af antibiotika, som også gør skade på tarmfloraen.
»Det kan måske have medført en ændring af vores gener, så flere f.eks. er genetisk disponeret for ADHD,« siger Peter Leutscher, der skynder sig at understrege, at hans udtalelser på ingen måde er et udtryk for, at han støtter op om de folk, der påstår, at de har set eksempler på at f.eks. autistiske børn har spist sig fri af deres sygdomme.
»Vi skal passe på med, hvad vi melder ud inden for denne her forskning og helt afholde os fra at give folk det råd, at de skal spise flere grøntsager, for meget af det grønne, vi kan finde i supermarkedet, er så fint, ensartet og EU-produceret og rummer ikke nødvendigvis den mængde næringsstoffer, som de gjorde engang. Det er måske i virkeligheden andre slags grøntsager, man burde indtage, hvis det overhovedet er den vej, man skal gå,« siger han og henviser til, at en alternativ vej kunne være at satse på at udvikle probiotika med en udsøgt sammensætning af bakterier.
»Men det er enormt kompliceret, for vi ved endnu ikke, om det er hønen eller ægget, vi snakker om – er vi blevet psykisk syge, fordi mikrobiomet ændret sig som følge af f.eks. fabriksfremstillet mad eller et alt for propert miljø tidligt i livet – eller er tarmfloraen så fattig, fordi vi er psykisk syge? Det mangler vi endnu at gøre os kloge på. Først herefter giver det mening at undersøge, om en særligt sammensat diæt kan forebygge eller dæmpe psykisk sygdom,« siger Peter Leutscher.