Finn Kamper-Jørgensen har gennem hele sin professionelle karriere sat folkesundheden på dagsordenen – også på tidspunkter, hvor folkesundhed ikke var populært eller kendt som i dag. Han har været drivkraft i at sætte den offentlige sundhedsdagsorden og fastholde vigtigheden af fokus på folkesundhed. Han har været medlem af et utal af komiteer og udvalg og blandt andet været formand for Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurderingsudvalg og formand for den Centrale Videnskabsetiske Komite. Som mangeårig direktør for Statens Institut for Folkesundhed har han haft...
