Derfor medvirkede han i udsendelsen og udstillede sine jyske kolleger
De seere, der så Danmarks Radios dokumentar ’Pigen, der ikke ville dø’, skulle ikke efterlades med det indtryk, at det var et mirakel, at patienten vågnede. Det ville få alt for store konsekvenser for organdonation i Danmark. Det vurderede overlæge, dr.med. og tidligere chef-neurokirurg på Rigshospitalet, Svend Erik Børgesen, og derfor sagde han ja til at medvirke i udsendelsen, selv om det indebar en kritik af de læger, der stod for behandlingen af den 19-årige pige. Det siger den 69-årige læge i dag.
»Mit formål med at medvirke var at sige, at der ikke var tale om et mirakel. Jeg ville gerne forklare, hvorfor patienten ikke blev hjernedød. Og udsendelsen ville jo blive lavet, uanset om jeg medvirkede eller ej,« siger han.
Hvor skadelig udsendelsen har været for lysten til at være organdonor i Danmark, er ikke til at sige endnu, men i dagene efter udsendelsen oplevede Donorregistret en stigning i antallet af henvendelser, der drejede sig om udmelding (se lille artikel forrige side, red.).
»Hvis det i udsendelsen var kommet til at fremstå, som om der kan indtræde mirakler, var jeg bange for, at mange mennesker ville sige, at de ikke skulle nyde noget af at være donorer,« siger Svend Erik Børgesen og tilføjer: »Jeg håber, at det trænger igennem, at der ikke var tale om en hjernedød, der vågnede op. Hun blev aldrig erklæret hjernedød,« siger han.
Troværdigt billede
I sit stille sind håbede Svend Erik Børgesen, at udsendelsen ikke ville blive bragt, fordi han netop frygtede følgerne af den. Men når det nu skete, synes han, at udsendelsen tegner et meget troværdigt billede af virkeligheden.
Da han blev kontaktet af Danmarks Radio, blev han forelagt patientens scanninger. Han vidste, at der var tale om en patient fra Aarhus, men ellers kendte han ikke til sagen.
»Jeg fik billederne og blev spurgt, om jeg kunne forklare, hvorfor patienten overlevede,« siger Svend Erik Børgesen.
Dagens Medicin: Er det ikke nemt at sige, at patienten ville overleve, når man ved, at det var tilfældet?
»Det var meget nemt at se på billederne, at det var sådan. Og der er jo andre neurokirurger og radiologer, der har sagt det samme efter at have set scanningerne,« siger han.
Selv om Svend Erik Børgesen tolker hjernescanningerne ganske anderledes end behandlerteamet i Aarhus, er han varsom med at kritisere sine jyske kolleger.
»Jeg vil ikke fornærme dem eller træde nogen over tæerne,« siger han.
Havde sagen været fra hans tidligere arbejdsplads, Rigshospitalet, havde han også stået frem og sagt det samme.
»Det drejede sig om, at udsendelsen kunne få dårlige konsekvenser for organdonation. Det er lige meget, hvor det var sket,« siger Svend Erik Børgesen.
Ikke fået kritik af kolleger
Han har efter udsendelsen ikke fået kritik af, at han stod frem og kritiserede kolleger. Han har ikke hørt noget fra lægerne i Aarhus. Men nogle tidligere kolleger har skrevet til ham, at det var godt, han medvirkede.
Han vil i dag ikke udtale sig om, hvad lægerne i Aarhus burde have gjort.
»Nogle gange kan man komme til at bide sig fast i en diagnose og stirre sig blind på den. Jeg tror, det er det, der er sket,« siger Svend-Erik Børgesen.
Han afholder sig ligeledes fra at vurdere, om det har haft betydning for patienten, at behandlingen blev stoppet.
»Det er nogle andre, der skal vurdere, om hun har taget skade, men jeg havde gjort det anderledes. Samtidig er det svært at vide, hvilken betydning det har haft, at behandlingen blev standset, fordi pigen jo har slået hjernen,« siger han.
