Det fremgår af et studie i tidsskriftet PLoS One. Samtidig viser studiet, hvilket stadie af proteinophobningen i hjernen, der er mest giftig for nervecellerne. Gurkemeje-ekstraktet har i årtusinder været brugt som medicin, og har på det seneste været testet mod smerte, tromboser og kræft. Curcumin har i mange år også været undersøgt som mulig lægemiddel mod Alzheimers, der er karakteriseret ved ophobningen af klistrede amyloide proteinfibre i hjernen. I dette studie ville forskerne undersøge, hvordan curcumin påvirkede gensplejsede bananfluer, der...