De er dømt til behandling. 30 sindssyge kriminelle på Sikringen i Nykøbing Sjælland, som det danske samfund har valgt at tilbyde behandling for deres sindssygdom frem for at sætte dem i fængsel. Håbet er, at de kan få kontrol over sygdommen og senere kan leve under friere rammer på et psykiatrisk plejehjem eller i egen bolig.
Det er svært at tale om frihed og værdighed på en sikringsanstalt. Det er Justitsministeriet, der sætter rammerne, og der er låse, videoovervågning, betonvægge og jerntremmer overalt. Men når Sikringen som i 2008 får besøg af Europarådets Torturkomité (CPT), så er det menneskerettigheder, der er i fokus. Et kort øjeblik glemmer vi, at vi befinder os i psykiatriens svar på en bankboks. I stedet sidder vi – mentalt set – med korslagte ben og arme og lytter til Petur Hauksson, islandsk psykiater og formand for CPT’s delegation, der besøgte Danmark – og som kritiserer, at dansk psykiatri har et højt forbrug af tvangsfikseringer. En kritik, som i efteråret førte til, at Sikringen stoppede med at bruge såkaldt oppegående fiksering med hånd- og fodremme, som CPT finder nedværdigende.
Patienterne på Sikringen er tvangsanbragt, de kan blive tvangsmedicineret og er i nogle tilfælde så sindssyge, at det er usikkert, om de nogensinde kommer derfra. De befinder sig i et univers af tvang, og alligevel er CPT’s budskab vigtigt. Hvis man kan tale om en sandhed her bag lås og slå, så er den, at det er uværdigt for et menneske at blive anbragt i hånd- og fodremme. Det er galt. Men det er også galt at anbringe dybt sindsforvirrede patienter på et betonværelse på ti kvadratmeter og uden toilet. Der er intet rum til at rase ud i, ingen gummicelle at slå på. Værelserne er så små, at ethvert besøg er forbundet med en følelse af åndenød.
På Island har man løst problemet med de sindssyge kriminelle ved at indgå en aftale om, at de kan blive behandlet i Finland. I Frankrig og England accepterer sundhedsmyndighederne, at psykiaterne bruger højere doser medicin til patienterne, så de kan placeres i en sækkestol, som de ikke kan rejse sig fra.
Der mangler åbenhed om, hvilke doser medicin disse patienter får.
Overlæge Benedikte Volfing fra Sikringen, Lægeforeningen og politikerne i Region Sjælland har valgt side. De ønsker en lovændring, så det bliver tilladt at bruge hånd- og fodremme, fordi de gør det muligt for patienterne at komme ud af sengen og værelset og i sidste ende modtage behandling – hvilket er hele pointen med at blive anbragt i et miljø, hvor et års ophold koster 1,5 mio. kr., og hvor der er tilbud om musikterapi, idræt, fisketure og ergoterapi.
Med beslutningen om at forbyde hånd- og fodremme har sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) valgt at sende to-tre af Sikringens patienter ind på deres værelser bag aflåst dør eller i bæltefiksering. Der har de opholdt sig, siden forbuddet trådte i kraft i november. Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsministeren har sagt ja til at komme på besøg på Sikringen for at se på forholdene. Men der er stadig ti års tid til, at psykiatrien, Sikringen og retspsykiatrien i Region Sjælland kan få nye fysiske rammer og større værelser til patienterne, når det hele skal samles i Slagelse. Side 5-7
