Lægesekretærers rolle i digitaliseringen overses
Foto: Lars Andersen

Lægesekretærers rolle i digitaliseringen overses Det er forkert at tro, at lægesekretærer ‘blot’ skriver lægers diktater, tager telefonen og viser patienter vej. De er derimod blevet sundheds-IT-medarbejdere, som vedligeholder og skaber orden i stor mængder data og er vigtige for kvalitet og samarbejde på tværs

Som forskere, der har fulgt digitaliseringen af sundhedsvæsenet i mange år, er vi ikke i tvivl om, at lægesekretærerne spiller en central rolle i det danske sundhedsvæsen.

Vi har på hospitalsafdelinger fulgt deres arbejde og set, at de er centrale for at holde patientforløb på ret kurs og i fremdrift. De er blevet sundheds-IT-medarbejdere, der vedligeholder og skaber orden i de enorme mængder digital information og dokumentation, som digitalisering afstedkommer. De holder overblik over, at vigtige prøvesvar ikke går tabt i IT-systemerne, men distribueres til den rette læge. De overvåger, at patienten ikke indplaceres forkert på ventelisterne, og opdager fejl tidligt i patientforløbet.

I debatten om udfordringerne med at implementere Sundhedsplatformen er lægesekretærers rolle ofte genfortalt som renskrivning af lægers diktater, som lægens højre hånd. Men forskningen viser, at lægesekretærers arbejde er vidensarbejde tæt forbundet med sundheds-IT.

Debatten om det nye IT-system Sundhedsplatformen er affødt af de problemer, som nogle læger oplever med systemet i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Sundhedsplatformen bygger på den præmis, at læger kan skrive journal selv, fordi de blot skal ’vinge af’ i skabeloner eller skrive korte tekster. Hermed er der angiveligt ikke brug for lægesekretærer i samme omfang. Udfasning af lægesekretærer har således også været en præmis for at finansiere indkøbet af systemet.

Men præmissen er tvivlsom og bygger på en stereotyp forestilling om, at lægesekretærers arbejde primært består I at skrive lægers diktater, tage telefonen og vise patienter vej. Denne forestilling er triviel og unuanceret. Den usynliggør, at lægesekretærers rolle er vigtig for at understøtte kvalitet og samarbejde på tværs af medicinske specialer og støttefunktioner som laboratorier og billeddiagnostik.

Lægesekretærer har i mange år arbejdet med IT-systemer og derved frigjort læger og sygeplejersker til andre opgaver. De er helt afgørende for den måde, som vi har organiseret sundhedsvæsenet på i Danmark. Opgaveglidning og nye opgaver har været kendetegnende for udviklingen af lægesekretærers rolle. Og der har traditionelt været stor succes med opgaveglidning i det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis er radiografer blevet en vigtig faggruppe på hospitalerne for at afhjælpe lange ventelister til skanninger, som længe var et problem på kræftområdet. Denne form for opgaveglidning er vigtig for, hvordan vi skaber et effektivt sundhedsvæsen.

I forskningen er ’usynligt arbejde’ et velkendt fænomen. Karakteristisk for dette fænomen er, at en person eller gruppes arbejde og den viden, det beror på, ikke værdsættes og derfor let overses. Det tilskrives ikke en værdi, før det ikke længere udføres.

Det kunne se ud, som om lægesekretærernes arbejde er blevet et eksempel på usynliggjort arbejde i forbindelse med Sundhedsplatformen.

Historisk set har lægesekretærerne udfyldt vigtige brobyggerroller længe før indførelsen af elektroniske patientjournaler. Her havde lægesekretærerne en central rolle i at sikre, at journalerne var komplette og fuldstændige.
Lægesekretærerne sørger stadig for, at patientjournalerne er komplette, nu blot i deres digitale version. De er også afgørende i forhold til at administrere de ventelister, der er blevet mere avancerede i takt med digitaliseringen af sundhedsvæsenet, og de politisk vedtagne ventetidsgarantier.

Alle anerkender, at tidstro dokumentation er vigtigt. Men måske er det for dyrt og ineffektivt at lade lægerne stå alene med den opgave. Lægesekretærer indgår i en bestemt type informations- og dokumentationsarbejde, som spiller sammen med det kliniske arbejde.

IT-systemet Epic, som Sundhedsplatformen bygger på, kommer fra USA, hvor funktionen ’lægesekretær’ ikke er almindelig. I stedet anvendes ’clerks’, ’medical scribes’, ’clickers’, ’transcribers’ og ’coders’, som varetager mange af de samme opgaver som lægesekretærer.

Det er ikke uvæsentligt, når minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) sætter spørgsmålstegn ved, om det er klogt at fratage lægerne vigtig tid til deres kerneopgave: at behandle patienterne.

Ministeren nævner ikke lægesekretærerne, men forskningen slår fast, at lægesekretærer spiller en afgørende rolle for sundhedsvæsenets udvikling og digitalisering – med fokus på patienten.

Skriv kommentar