Kronikken er skrevet af medlemmerne i den tværfaglige forskningsgruppe (clinical academic group) CAG Fighting Frailty in Aging: Biological, Clinical and Social Aspects (AGING). Se særskilt oversigt nederst i artiklen.

Vi oplever allerede i dag, hvordan stadig flere ældre og skrøbelige patienter søger behandling, pleje og rehabilitering i sundhedsvæsenet. Det er dem, der i langt overvejende grad befolker hospitalsafdelingerne, og vi møder dem også i stort antal i vores ambulatorier og i praksissektoren.

I 2035 vil der være omkring 150.000 flere borgere over 80 år end i dag, og i 2050 er tallet omkring 300.000 ’ekstra’ – i alt ca. 600.000 over 80 år. Dermed vil ca. hver tiende dansker være over 80 år.

Det er dejligt, at flere lever længere. Men de mange ældre med komplekse behandlings- og plejebehov aktualiserer i høj grad også et gennemgående problem i sundhedsvæsenet.

Vores sundhedsvæsen har et akut behov for, at vi tilvejebringer mere viden om de komplekse ældre patienter

Nemlig, at vi mangler forskningsbaseret viden om ældres sundhed. Det er åbenlyst, at det samlede tilbud, de får, ikke er det, som vi gerne vil give dem. F.eks. er det sådan, at op mod hver fjerde ældre patient genindlægges kort tid efter at være blevet udskrevet.  Det er belastende i sig selv, og ofte bliver patienterne efterfølgende dårligere til selv at klare dagligdagen. 

De mest komplekse

Trods patientgruppens størrelse må vi konstatere, at der er store huller i den tilgængelige forskningsbaserede viden om sårbare, ældre patienter. Faktum er, at ældres helbred er et underbelyst og undervurderet forskningsområde. Det er svært at sige entydigt hvorfor, men der har desværre været en tendens generelt i sundhedsvæsenet til, at en bred indgang til behandling er mindre fin end en mere specialiseret. 

Det er en misforståelse, som vi skal have gjort op med. For vi står over for en meget stor opgave i de kommende år, som kræver omfattende, evidensbaseret og praksisnær viden om ældres sundhed. Ikke udelukkende inden for de geriatriske og almenmedicinske specialer, men – med få undtagelser – i alle lægelige specialer og indenfor pleje og rehabilitering. 

Mange ældre patienter har flere diagnoser i kombination med funktionstab både fysisk og mentalt, og der kan være forhold af psykosocial karakter, som har betydning for sygdomsforløb og mulighederne for behandling. 

Derfor har ældre patienter ofte længere og mere komplekse indlæggelser samt hyppigere forekomst af komplikationer og genindlæggelser. Dermed er de ældste patienter ofte de mest komplekse, og alligevel baserer vi i høj grad deres behandling på data fra yngre og mere raske befolkningsgrupper. 

Det er på ingen måde nye problemstillinger, men desværre mangler vi stadig evidensbaseret viden indenfor den patientnære kliniske forskning for at finde de bedste løsninger. 

Ikke et nicheområde

At styrke forskning i ældres sundhed er først og fremmest vigtigt for den enkelte patient og de pårørende. Men det er også afgørende i et presset sundhedsvæsen, som er udfordret af mangel på sundhedsprofessionelle inden for en lang række fag. 

Det er afgørende, at vi har et evidensbaseret grundlag at tage faglige beslutninger ud fra, så vi kan iværksætte den rette behandling og pleje fra start og dermed få mest muligt ud af  vores begrænsede ressourcer. 

I den aktuelle situation kan det derfor kun undre, at der afsættes så få midler til at forske i ældre. I år udgør Forskningsreserven 5,5 mia. kr., og af dem er der afsat 35 mio. kr. af til ældreforskning. Det svarer til ca.0,6 procent af det samlede beløb til denne meget store gruppe patienter. Det er bedre end ingenting, men det er helt åbenlyst ikke nok til at ændre de grundlæggende udfordringer for ældre patienter.

Ser vi mod de forskningsfonde, som spiller en stadig større rolle i finansieringen af dansk sundhedsforskning, så ved vi, at der primært gives støtte til forskning i enkeltsygdomme med fokus på det kardio-metaboliske, neurologiske og onkologiske område. Vigtige formål hver for sig, men vores sundhedsvæsen har et akut behov for, at vi tilvejebringer mere viden om de komplekse ældre patienter og om de særlige forhold, der er afgørende for ældres sundhed.

En meget vigtig opgave er også at kunne bidrage til at skabe en stærkere kobling mellem forskning og praksis

Vi mener derfor, at forskning i ældres helbred ikke bør være et nicheområde. Der er brug for en national strategi, som skal understøtte forskning i skrøbelige, ældre patienter, og som omfatter forebyggelse, tidlig opsporing, behandling, rehabilitering og palliation af sårbare ældre.

Samme krav til evidens

Kompleksiteten i behandling af ældre fordrer, at vi både arbejder på tværs af fag og specialer og ikke udelukkende har fokus på sygdomme i et specifikt organ, men også ser lidt ’mere til siden’ for at kunne favne de tilstande, som ældre patienter slås med.

Her vil det være oplagt at hente inspiration i det offentligt finansierede løft, som forskning i psykiatri har fået i år, ligesom der også kunne være muligheder i at indlede privat-offentligt samarbejde om forskning i ældres sundhed.

En meget vigtig opgave er også at kunne bidrage til at skabe en stærkere kobling mellem forskning og praksis, hvor ny viden hurtigere omsættes til konkrete forbedringer tæt på patienterne.  

Det vil bl.a. kræve udvikling og implementering af forskningsbaseret undervisning og uddannelse af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og andre relevante professioner, og kunne med fordel være funderet i et nationalt videnscenter, som skulle stå til rådighed for sundhedsprofessionelle i hele landet. 

Den nye sundhedsreform, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om i efteråret 2024 indebærer, at flere skal behandles i det nære sundhedsvæsen hos egen læge, praktiserende speciallæge og på sundhedshuse, mens færre skal indlægges på sygehusene. Det giver god faglig mening at forebygge, understøtte og behandle i eller tæt på eget hjem og derved undgå unødvendige indlæggelser. 

Og det bør naturligt gå hånd i hånd med, at vi som en selvfølge kan tilbyde ældre patienter behandling, pleje og rehabilitering, der er baseret på samme krav til evidens, som vi stiller andre steder i sundhedsvæsenet.