40 procent af de blærekræftpatienter, der bliver behandlet med en bestemt type immunterapi, responderer ikke på behandlingen. Trine Strandgaard har gennem sin forskning opdaget, at selv om der er mange immunceller i tumoren, så virker immuncellerne ’udmattede’, og derfor reagerer patienterne ikke på immunterapibehandlingen. Det er for denne forskning og for formidlingen af den, at Trine Strandgaard fredag 24. juni kunne modtage Fogh-Nielsen-legatet ved fakultetets årlige PhD Day og de medfølgende 100.000 kr. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. ...
