Region Midtjylland har valgt at politianmelde en tidligere ledende overlæge i Regionspsykiatrien Randers. Det oplyser lægefaglig direktør Jakob Paludan til TV2 Østjylland. Anmeldelsen sker på baggrund af et langt sagsforløb, der strækker sig helt tilbage til 2019. Tilbage i 2019 blev Styrelsen for Patientsikkerhed advaret om, at forholdene på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers var kritisable. Efter flere år med adskillige advarsler fra både kolleger, pårørende og andre læger, fik en whistleblower-anmeldelse Region Midtjylland til at hjemsende overlægen tidligere i...
