Igennem de tre et halvt år, som professor Henning Langberg stod i spidsen for Rigshospitalets Innovationscenter, var hans primære fokus at finde løsninger, der kunne hjælpe med at begrænse sundhedsvæsenets helt store udfordring de kommende år, når der forventeligt vil komme flere patienter og færre hænder til at behandle dem.

Det er jo helt grotesk, at der kan gå op til 15 år, fra man udvikler noget forskningsmæssigt, til det bliver implementeret i klinikken

Henning Langberg, professor

En situation Henning Langberg i et indslag i DR’s ’21 Søndag’ i foråret beskrev som et ‘dødens gab’, hvor overmunden illustrerer den forventede stigning i antallet af patienter, mens undermunden udgør faldet i antallet af hænder i sundhedsvæsenet.

»Det var et godt billede på, hvad der er ved at ske. De udfordringer, vi står over for, med knaphed på arbejdskraft, større behov for behandling og nye, dyrere behandlinger, kan den aktuelle model ikke håndtere. Vi er nødt til at hjælpe det kliniske personale med ny teknologi og nye løsninger, der kan aflaste dem,« siger Henning Langberg.

15 år fra idé til færdig løsning

Som innovationschef handlede opgaven for Henning Langberg blandt andet om af få nedbragt den tid, det tager at udvikle og implementere nye løsninger på hospitalet. Her er det ikke ualmindeligt at der kan gå 10-15 år før ny forskning er blevet til brugbare behandlinger eller produkter.

»Det er jo helt grotesk, at der kan gå op til 15 år, fra man udvikler noget forskningsmæssigt, til det bliver implementeret i klinikken. Vi er i Danmark dygtige til forskning og innovation. Vi er bare ikke dygtige til at gå fra det enkelte pilotprojekt til faktisk at få det implementeret i klinikken. Så mit fokus var, at de løsninger, som vi udviklede, rent faktisk kom i drift. Et helt nyt greb på innovation, hvor innovation ikke var noget, der skulle foregå uden for hospitalets rammer, men faktisk direkte i klinikken i samarbejde med de klinikere, der bagefter skulle bruge løsningen,« siger Henning Langberg.

Rundt omkring i driften blev der etableret innovationslaboratorier for at sikre en hurtigere implementering.

Samtidig handlede det for Henning Langberg også om at udvikle noget, der var rimelig sikkerhed for, ville blive udnyttet, når det var færdigudviklet. Så allerede tidligt i processen begyndte man at tale forretningsplaner.

»Og så kan man sige, at forretningsplaner jo ikke er noget, man taler om i det offentlige sundhedsvæsen. Men forretningsplaner skal forstås på den måde at det handler om at blive fuldstændig skarp på: Hvem er det, der får værdi af løsningen? Og hvem er det, der skal betale for løsningen? Hvis der er et mismatch her, så er der en udfordring, man skal håndtere. Og så er der det med prisen på løsningen, sat op imod den værdi, der bliver skabt. Og slutteligt, har hospitalet evne og villighed til at betale? Der skal være et fit, for ellers ender vi med et produkt, der er ‘nice to have’, men som ingen køber.«

Ensengsstuer i den nye nordfløj

Hvordan ny teknologi fra innovationscentret har været med til at spare hænder på hospitalet, er projektet ‘Nærhed på distance’ et godt billede på.

Den der tætte dialog med industrien er noget vi kan lære af

Henning Langberg, professor

Da Rigshospitalet i 2020 flyttede ind i hospitalets nybyggede Nordfløjen var en af udfordringerne, at patienter, der tidligere havde ligget på firesengsstuer i Rigshospitalets gamle hovedbygning, nu skulle ligge på ensengsstuer i Nordfløjen.

»Reelt betød det, at der skulle være fire gange så mange sygeplejersker til at observere kritisk syge patienter, og det kunne vi ikke, så i en periode var der dele af stuerne, som ikke var åbne på grund af den her udfordring. Så vi gik i dialog med det kliniske personale om, hvordan man kunne lave en løsning til overvågning af patienterne,« fortæller Henning Langberg.

På innovationscenteret fik man etableret et konsortium med en mindre startup-virksomhed og en stor international tech-virksomhed.

»Hele dialogen var drevet af klinikernes behov, det var deres ideer, som var toneangivende, og som endte med at definere, hvordan produktet skulle se ud,« siger Henning Langberg.

Resultatet blev en AI-løsning, hvor patienterne via kameraer på stuerne bliver monitoreret, og hvor smart-alarmer kan linkes direkte til mobile enheder i sygeplejerskernes lommer.

Billederne fra stuerne analyseres med kunstig intelligens og alt fra tegn på begyndende smerte, uro eller bevægelser registreres.

Hvis der opstår tegn på en farlig situation, bliver der sendt en alarm til sundhedspersonalets smartphones.

Kliniknær tilgang er unik

Den kliniknære tilgang til innovationen på Rigshospitalet, mener Henning Langberg, er en unik måde at udvikle på.

»Udfordringen ved den måde, som megen innovation bliver bedrevet på i dag, er, at den bliver bedrevet på afstand af dem, som faktisk har brug for løsningen. Når vi har været på besøg i USA og Israel, har vi oplevet, hvordan hospitalernes ideer til innovation bliver afleveret til et innovations-setup, som var afkoblet den kliniske praksis. Når man så kommer tilbage med en løsning, så forestår der en kæmpe opgave med at tilpasse løsningen til klinikken og få den implementeret.«

For at sikre den tætte kontakt mellem klinikken, der skal bruge en løsning, og virksomheden, der skal producere løsningen, fik man på innovationscentret etableret flere partnerskaber med industrivirksomheder.

»Vi var nødt til at invitere de private virksomheder meget tættere på de kliniske situationer, så de forstod, hvad det var, vi havde behov for. Den helt tætte dialog mellem klinikken og virksomheden er afgørende, for ellers bliver det bare ‘et bedste bud’ fra producentens side, som man køber. Det kliniske miljø havde til en start defineret deres behov relativt præcist, og så indgik vi kun partnerskaber med de industripartnere, som anerkendte det her behov,« siger Henning Langberg.

I december 2021 indgik man en partnerskabsaftale med medicinalvirksomheden Roche om udvikling og test af fremtidens digitale, diagnostiske løsninger. Og i oktober 2022 fulgte et strategisk partnerskab med Janssen, Johnson & Johnson, der med udgangspunkt i konkrete udfordringer på Rigshospitalets afdelinger skal undersøge og udvikle evidensbaserede løsninger.

Udlandet nysgerrig på kliniknær udvikling

For lidt over et år siden var Henning Langberg med en delegation i USA for at lære af nogle af Nordamerikas mest innovative hospitaler i New York og Bostons berømte life science-økosystem.

Nu er innovationscentret der så ikke mere, men de problemer, der skal løses, er der jo stadigvæk

Henning Langberg, professor

Men Henning Langbergs vigtigste erfaring fra turen handlede ikke om de amerikanske hospitalers fortræffeligheder.

»En vigtig erfaring fra turen var, at vi efter at have udvekslet erfaringer med amerikanerne kunne klappe os selv på skulderen, fordi den her kliniknære innovation, som vi har praktiseret på Rigshospitalets innovationscenter, var et begreb, de slet ikke kendte til, og som de var meget optaget af og efterfølgende har været på besøg hos os for at prøve at forstå,« forklarer Henning Langberg.

Til gengæld er amerikanerne forbilleder på andre områder.

»Der, hvor vi kunne lære noget, var f.eks. den tætte kontakt, de har til industripartnere. På universitetet var det simpelthen et krav for en amerikansk professor, at vedkommende har tilknytning til industrien, for ellers er man ikke i gang med at udvikle noget, som kommer til at gøre en forskel. Den der tætte dialog med industrien er noget vi kan lære af.«

Seks indsatsområder

Med sine mange års erfaring inden for innovation har Henning Langberg flere bud på, hvad der skal til, hvis Danmark skal gøre det bedre på innovation inden for sundhedsområdet.

»Hvis jeg skal sige det i punktform, så handler det om:

At få en proces for at blive endnu skarpere på de behov, som sundhedsvæsenet har, og gerne på tværs af hospitaler og regioner, for udfordringerne er de samme.
at sikre, at løsningerne bliver udviklet i dialog med de klinikere, eller måske endda af de klinikere, der skal bruge løsningerne bagefter.
at involvere så mange partnere som muligt i udviklingsarbejdet, så man slipper for barrieren ‘not inventet here’ i implementeringsfasen.
at man, inden man går i gang med at lave lokale løsninger, skal lave en ordentlig markedsafdækning for at sikre, at der ikke findes løsninger andre steder i Danmark eller internationalt, som man med fordel kan tilpasse frem for at starte på bar bund.
at etablere partnerskaber med de industripartnere, som har både kompetencer og økonomisk formåen til at udvikle løsninger.
og endelig at man finder risikovillig kapital til udvikling af løsninger, som først giver afkast senere.«

Har store forhåbninger til samarbejde med DTU

Henning Langberg havde i midten af september i år sidste arbejdsdag på Rigshospitalet, efter at hospitalsledelsen havde valgt en ny organisering af hospitalets innovationsindsats, som blandt andet betød, at Innovationscenteret blev nedlagt.

Et af de sidste tiltag, professoren nåede at være med til at sætte i gang, var et kommende samarbejde med DTU, som Henning Langberg har store forventninger til. Igen med udgangspunkt i en kliniknær tilgang.

»Jeg har store forhåbninger til det samarbejde, fordi det er fra den teknologiske kant, at rigtigt mange løsninger skal komme. Det er den samme tænkning som med industripartnerskaberne. Jo mere transparent vi er omkring vores behov, og jo større kendskab der er til driften, jo større sandsynlighed er der for, at de løsninger, der bliver udviklet i et innovationsmiljø som DTU, passer ind i vores drift.«

Henning Langberg vil efter afskeden med innovationscenteret fortsætte sit arbejde i samme spor, nu bare uden for Rigshospitalet.

»Mit mål er stadig at hjælpe sundhedsvæsenet og etablere partnerskaber på tværs af industri og hospitaler og mellem hospitaler, kommuner og andre sundhedsaktører. Innovationscentret var et rigtigt godt mulighedsrum, hvor vi fik skabt noget, der var superstærkt. Nu er innovationscentret der så ikke mere, men de problemer, der skal løses, er der jo stadigvæk. Og det er dem, jeg stadig kaster mig ind i kampen for at løse. Nu bare fra et nyt ståsted i mellemrummet mellem det offentlige sundhedsvæsen og life science-industrien.«

Og målet er stadig at få dødens gab til at klappe i.