På årets Lægemøde blev Thomas Benfield tildelt Lægeforeningens Ærespris. Thomas Benfield, som til daglig er klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, får prisen for sin store indsats under COVID-19 pandemien, hvor han både har stået i spidsen for behandlingen af coronapatienter, forsket i nye behandlinger og formidlet sin viden om COVID-19 til danskerne. »Fra pandemiens start har Thomas Benfield stået som et klinisk og fagligt fyrtårn. Han behandlede patienter på en af de hårdest...
