Min kære hustru Ellen er norsk. I snart 30 år har vi derfor tilbragt mange af vores ferier i Norge. Hver gang vi er vendt tilbage til Danmark, er det mange af de samme indtryk og tanker, som melder sig på vores vej gennem landet: Danmark er et lille, tætbefolket land bestående af byer, opdyrket land og en smule dresseret og velordnet natur. Afstandene er korte, vejnettet veludbygget, og infrastrukturen i det store og hele nogenlunde velfungerende. Sygehuse og tilbud...
