
Psykiatri


Danske data bekræfter kobling mellem BMI og udvikling af psykiske sygdomme Lavt BMI er associeret til udvikling af nogle former for psykiske forstyrrelser, mens højt BMI er associeret til udvikling af andre. Det viser dansk studie. Tallene kan bruges til at blive klogere på årsagen til sammenhængen, siger forsker bag studiet.

Regelmæssige besøg fra læger reducerer forbrug af antipsykotisk medicin blandt demensramte Antallet af demensramte på antipsykotisk medicin i Allerød Kommune er faldet fra 44 i 2022 til 30 i 2023. Faldet tilskrives de faste lægebesøg på alle kommunens plejehjem.

Genetisk sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og autisme – men ikke ADHD De samme gener er på spil, når personer med autisme også udvikler spiseforstyrrelser, viser ny dansk forskning. Studiet finder til gengæld ikke noget genetisk overlap mellem ADHD og spiseforstyrrelser. Forskningen viser også, at angst eller depression ofte går forud for udvikling af spiseforstyrrelser hos personer med autisme eller ADHD.

Sprog spiller stor rolle i udfordringerne hos børn med ADHD Dansk studie, der er det største af sin slags til dato, belyser, hvordan sproglige vanskeligheder spiller en stor rolle i de udfordringer, som børn med ADHD har i forhold til venner og skole. Klinikere skal være mere opmærksomme på sproglige vanskeligheder hos børn med ADHD, fordi sproget ikke forbedres, bare fordi barnet behandles for ADHD, siger forsker.

Tre ud af fire voksne med ADHD dropper ud af deres medicinske behandling Flere og flere voksne får stillet en diagnose med ADHD, og flere kommer også i medicinsk behandling. Selvom medicin kan forbedre langtidsprognosen for de fleste med ADHD og derfor er en vigtig del af behandlingen, har tre ud af fire danskere med ADHD alligevel droppet medicinen inden for fem år, viser studie.

Lægemiddelforbrug kan forudsige udvikling af tidlig Alzheimers Brug af antidepressiv medicin og antipsykotika kan være en tidlig indikator for udvikling af Alzheimers, viser ny dansk forskning. Vi skal ikke udrede alle med depression for Alzheimers, men vi vil gerne finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at identificere denne patientgruppe tidligt, så de også kan komme i behandling tidligt, siger forsker.

Hvor mange oplever abstinenser efter antidepressiv medicin? Nyt studie viser vej – eller gør det? Når jeg indleder kronikken her med, at ’forskerne i resultatafsnittet konkluderede…’, er det altså fordi, at hele pointen er, at resultatafsnit og metodeafsnit fortæller to helt forskellige historier. Undersøgelsen skal minde os om vigtigheden af at læse forskningsartikler – læse dem – før man ukritisk videreformidler resultaterne ud til verden og praksis med et ’forskning viser’, skriver cand.psych., ph.d. Anders Sørensen.
Skriv en kommentar
Psykiatridirektør frygter, at fusion vil rive 10-års plan fra hinanden Psykiatri og somatik skal fusionere, lyder anbefalingen fra sundhedsstrukturkommissionen. Vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland er bekymret for, at det vil gå ud over igangværende arbejde med psykiatriens 10-års plan.
