Der har i årevis været en overdødelighed blandt mennesker med psykisk sygdom pga. manglende ressourcer til fysisk kapacitet og behandling på vores psykiatriske centre. Patienter venter i dag ret længe på at komme til udredning og behandling. Den lange ventetid gør mennesker mere psykisk syge, og med tiden udvikler de fysiske sygdomme, der kræver behandling af lægefaglige specialer på sygehusene.

Den stigende ulighed i sundhed har i høj grad været medvirkende til øget stigmatisering af vores psykiske patienter.

Alle faggrupper skal bidrage

Vi i Enhedslisten har kæmpet for udbygning af tilstrækkelig kapacitet og behandling med flere kompetente personaleresurser. Vi krævede fagligt tværgående behandling af patienter med nye behandlingsformer, der er specifikt målrettet den enkelte patient. 

Der findes psykiatriske centre, der har gjort erfaringer med stor succes af tværfaglig behandling, hvor forskellige faggrupper er inddraget til at løfte patienter mentalt og psykisk. Denne erfaring og kompetenceudvikling, som f.eks. ergoterapeuter har opbygget over tid, kan risikere at gå i stå eller forsvinde, når psykiatrien mister sin selvstændige organisation efter implementering af reformen. 

Der er stor risiko for, at personale med kompetencer, der er brug for, vil forlade psykiatrien.

Sammenlægningen af psykiatrien og somatikken forventes at være fuld gennemført i januar 2027. Sammenlægningen betyder blandt andet, at hospitalerne fremadrettet skal have ansvar for både behandling af fysiske og psykiske sygdomme. F.eks. hvis en patient fejler noget fysisk og psykisk på samme tid, så skal fremtidens sundhedsvæsen løse opgaven.

Alle faggrupper bør bidrage til den tværfaglige opgaveløsning både i sengeafdelingerne og på det ambulante område. Derfor er det yderst vigtigt, at gode erfaringer og den viden, man har opbygget i psykiatrien gennem mange år, ikke forsvinder/ drukner under sammenlægningen. Tværfaglige indsatser med høj kvalitet, der er målrettet ift. behandling af ‘svær’ psykisk sygdom forudsætter, at man har stærk kernefaglighed.

Tværsektorielle samarbejder om psykisk syge borgere kræver nytænkning og indstilling. Under indlæggelsen og op til udskrivelse af patienter har der været et stort fravær af en bedre koordinering f.eks. mellem kommuner og regionen. Patienter blev tit udskrevet, uden at man sikrer, at der er nogen, der tager imod og guider den enkelte patient, når de overgår til kommunen. Konsekvensen bliver, at patienterne genindlægges på psykiatriske centre kort tid efter udskrivelsen.

Regionenerne skal have mere ansvar

Der er potentiale i, at regionen fremover tager ansvar for den koordinerende indsats. Faggrupper med stærke sundhedsfaglige, kommunikative og gode patientrelaterede kompetencer kan bistå i koordinering mellem regionen og kommuner.

På børne- og ungdomsområdet er vi langt fra det opstillede mål, når det handler om udredning og behandling. Der skal være et øget kontinuerligt fokus på kvaliteten af behandlingen, så barnet eller den unge og dennes familie oplever at blive hjulpet til bedring. 

Her spiller forebyggende indsatser og recovery tilgange en stor rolle. Vi vil arbejde for at igangsætte nye indsatser, der styrker nytænkning i forhold til behandling af børn og unge med psykisk sygdom.

Vi vil fortsat kæmpe for at bygge et visioner og ambitiøs børne- og unge psykiatrisk sygehus/BUC, Nordstjernen, i Glostrup. Børne- og ungdomspsykiatrien må ikke splittes i små enheder, den skal samles i Nordstjernen.

En splittelse til små enheder vil betyde, at ekspertise, sammenhæng og faglighed forsvinder.

Vi vil fortsat arbejde for, at den stærke faglighed bevares og udvikles -og den sansemodulation, som Nordstjernen har gode erfaringer med integreres i det samlede behandlingstilbud.