Der er mange gode initiativer i regeringens udspil til en sundhedsreform. Men også plads til forbedring.

Skal sundhedsreformen være den bygning, som sikrer danskerne et innovativt og bæredygtigt sundhedsvæsen, bør offentlig-private partnerskaber tænkes ind i arkitekturen med det samme. Desværre glimrer partnerskaberne ved deres fravær.

Imidlertid må der dryppes lidt malurt i bægeret. Disse initiativer løser nemlig ikke de strukturelle udfordringer

Det er den helt korte konklusion, vi sidder tilbage med efter at have nærstuderet regeringens udspil, der med sundhedsminister Magnus Heunickes (S) egne ord rummer en ‘plan for de forandringer, vi gerne vil se for sundheden i Danmark og i sundhedsvæsenet’.

Hvordan offentlig-private partnerskaber bør spille en central rolle i sundhedsreformen, vender vi tilbage til.

Først vil vi gerne rose regeringen for, at den vil sætte en ny retning for forebyggelse af tobak, alkohol, svær overvægt, fremme trivsel samt nedbringe for ulighed i sundhed. Det vil være en god investering for folkesundheden og fremme mere lige adgang til sundhed.

Lidt malurt i bægeret

Det er også positivt, at regeringen vil styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet med en national kronikerplan, op til 20 nye nærhospitaler og bedre mulighed for behandling i eget hjem. Med disse initiativer sættes patienten i centrum, uden at fagligheden sættes over styr.

Endelig vil vi gerne kvittere for, at regeringen vil sikre mere tid til den enkelte patient ved at nedbringe ventetider, sikre at alle får sin egen læge og udnytte sundhedspersonalets kernekompetencer bedre. Det er vigtige indsatser, der kan bidrage til at normalisere sundhedsvæsenet efter Covid-19 krisen og skabe en bedre balance i adgangen til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Kort sagt: Gode og nødvendige initiativer, som både kan bidrage til at forbedre den danske folkesundhed på længere sigt og lette trykket på et presset sundhedsvæsen på kort sigt.

Imidlertid må der dryppes lidt malurt i bægeret. Disse initiativer løser nemlig ikke de strukturelle udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende år. Flere ældre, flere patienter med komplekse sygdomme og en akut mangel på sundhedspersonale.

Der er brug for en sundhedsaftale, der kan imødekomme befolkningens behov på en ny, smart og kvalificeret måde. Vi vil derfor gerne byde ind med nogle konkrete forslag, der kan bidrage til en bæredygtig og fremtidssikret sundhedsreform, hvor partnerskaber mellem offentlige og private virksomheder spiller en afgørende rolle.

Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Sundhedsvæsenets kerneopgave er at imødekomme befolkningens behov for behandling og pleje. Uanset om der er tale om en bullen finger, en psykisk lidelse, en alvorlig kræftsygdom eller noget helt fjerde, står læger, sygeplejersker og andet personale klar med professionel hjælp og faglig rådgivning.

Sådan skal det også være fremover.

Men for at sundhedsvæsenet kan løse sin kerneopgave, og samtidig håndtere den øgede efterspørgsel, er det nødvendigt at gentænke struktur og funktion. Der skal anlægges en vej for et bæredygtigt sundhedsvæsen, der går på to ben.

Der skal også banes vej for, at nye medicinske teknologier og lægemidler hurtigere kan tages i brug i klinikken

Det ene ben skal fremme og fastholde en god almen sundhedstilstand i befolkningen. Det forudsætter blandt andet en oprustning af den tidlige opsporing og hurtige diagnostik, navnlig af kroniske lidelser og livstruende sygdomme. Det borgernære sundhedsvæsen skal ligeledes styrkes ved at indføre screeningsprogrammer, hvor det er relevant og veldokumenteret.

Fremfor at vente på, at patienterne selv henvender sig med symptomer eller skavanker, som kræver en omkostningstung behandling, skal sundhedsvæsenet sikre en tidlig, hurtig og målrettet indsats.

Det forudsætter, at kontakten og samarbejdet mellem primærsektoren og de højt specialiserede hospitaler styrkes, og der bliver en mere smidig adgang til og anvendelse af sundhedsdata indenfor og på tværs af sektorerne.

De nyeste og bedste behandlinger

Det andet ben skal sikre, at alle patienter får den bedste og mest innovative behandling og omsorg. Det kan blandt andet ske ved løbende at effektivisere og optimere arbejdsgange indenfor diagnostik og behandling, og ved i langt højere grad at udnytte kunstig intelligens i den kliniske beslutningstagning.

Der skal også banes vej for, at nye medicinske teknologier og lægemidler hurtigere kan tages i brug i klinikken. Det kan sikre, at patienter får adgang til de nyeste og bedste behandlinger. Endelig skal der sikres en bedre koordination med de kommunale sundhedstilbud, når patienten udskrives til rehabilitering og genoptræning.

Ved at sikre hurtig og direkte adgang til det rette behandlingsforløb, øges chancen for et optimalt udbytte tilsvarende. Uanset om målet er helbredelse, bedre livskvalitet ved en kronisk lidelse eller et længere liv med en uhelbredelig sygdom.

Det vil ikke blot gavne patienterne. Det vil også være en gevinst for sundhedsvæsenet og for samfundet, når ressourcerne anvendes, hvor behovet er størst og effekten mest værdifuld.

Offentlig-private partnerskaber

Med en kommende sundhedsreform har regeringen og Folketinget en unik mulighed for at sætte en ambitiøs retning for fremtidens sundhedsvæsen, hvor offentlig-privat partnerskaber bliver en del af DNAet.

Imidlertid glimrer netop offentlig-private partnerskaber ved deres fravær i udspillet. Endda også i regeringens eget forslag til en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der skal komme med anbefalinger til løsninger på de grundlæggende udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsenet.

Regeringen og folketinget opfordres derfor til at udnytte muligheden at involvere offentlige såvel som private parter

Det kan undre, eftersom regeringen selv ved flere lejligheder har fremhævet, at disse partnerskaber har været medvirkende til, at det danske samfund er kommet igennem Covid-19 krisen med relativt begrænsede menneskelige konsekvenser og overkommelige økonomiske skrammer.

Det er vores håb, at regeringen vil være lydhør overfor, at en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet også skal inkludere relevante aktører inden for medico- og medicinalindustrien. De kan bidrage med væsentlige perspektiver og erfaringer, som bør indgå i udformningen af nye sundhedsreform, der inkluderer offentlig-private partnerskaber.

Nye teknologier til tidlig opsporing

De kan således skabe fundamentet for nye og smarte løsninger, der sikrer, at sundhedsvæsenet fungerer mere effektivt, smidigt og leverer ydelser af høj kvalitet, uden at økonomien løber løbsk.

Helt konkret ved eksempelvis at udvikle og implementere nye teknologier til tidlig opsporing, brug af kunstig intelligens i diagnostikken, innovative medicinske behandlinger, telemedicinske løsninger og sundhedsapps til selvmonitorering.

Et tættere samarbejde mellem offentlige og private aktører kan desuden bane vejen ændrede incitamentsstrukturer og afregningsmetoder ved implementering af nye teknologier og behandlingsformer, der kan frigøre hænder.

Regeringen og folketinget opfordres derfor til at udnytte muligheden at involvere offentlige såvel som private parter for derved at sikre, at robuste partnerskaber får en central placering i den nye sundhedsreform.

Vi står naturligvis til rådighed for en dialog om, hvordan partnerskaberne kan udfoldes konkret, så de giver værdi på begge sider af bordet – og i særdeleshed værdi for patienterne.