Egentlig så det meget lovende ud for indberetningen af behandlingsdata for diabetespatienter fra praktiserende læger. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Dansk Diabetes Database, hvor der bl.a. står:
»For almen praksis har udviklingen frem til sidste årsrapport været særdeles positiv, og således var der, som aftalt i overenskomsten, opnået komplet tilslutning til datafangst via DAK-e fra alle praksis ved afslutning af sidste årsrapport. Forventningen var derfor, at systemet var implementeret, og at man i år ville nærme sig indberetning af de fleste patienter fra praksis«, står der i rapporten, som fortsætter: »Men sådan kom det ikke til at gå, for i september 2014 stoppede indsamling af data fra almen praksis, som konsekvens af, at det kom frem, at data var blevet ulovligt indsamlet i DAMD.«
Nedsat livskvalitet og tidlig død
Og at indberetningen til databasen blev standset, har kæmpe betydning for diabetespatienterne. Det siger Torsten Lauritzen, professor ved Aarhus Universitet og faglig chefrådgiver i Diabetesforeningen.
»Meget groft sagt betyder det en nedsat livskvalitet og for tidlig død for nogle patienter, fordi tilbagemelding af kvalitetsdata giver bedre behandling,« siger Torsten Lauritzen.
Han bygger sit synspunkt på en randomiseret undersøgelse, han var med til at lave i 2011, hvor man så på praktiserende læger, der alle lavede dataindsamling på deres diabetespatienter.
Den ene gruppe fik feedback fra kvalitetsrapporter, mens den anden gruppe ikke gjorde.
»Efter 15 måneder kunne vi se, at andelen af patienter, der blev sat i blodsukkersænkende behandling, insulinbehandling, kolesterolsænkende- og blodtrykssænkende behandling, var to til tre gange så høj for læger, der fik feedback i form af kvalitetsrapporter. Det viser med al tydelighed, at indsamling af kvalitetsdata til kvalitetsudvikling er utrolig vigtig. Men data må ikke bruges til kontrol af ydelser,« siger Torsten Lauritzen.
»Katastrofalt«
Også professor og overlæge Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital beklager, at de praktiserende læger ikke har fortsat indberetningen af data for diabetespatienter:
»Meningen er, at man skal blive klogere, når man indberetter data, men det kan man ikke, når man ikke indberetter, og det er katastrofalt. Tanken er også, at man skal kunne sammenligne sig over tid og rette op på det, der ikke fungerer, men uden data famler man i blinde,« siger Henning Beck-Nielsen.
»I en kort periode kan man leve uden data, men på lang sigt er det utilfredsstillende. Jeg har kun godt at sige om almen praksis, og fra hospitalets side har vi et fint samarbejde med praksis. Men det er vigtigt, at vi spiller på samme klaver, og at de laver samme kontroller, som vi gør,« siger Henning Beck-Nielsen.
Praksislæger kan misse noget
Berit Lassen er en af de praktiserende læger, der ærgrer sig meget over, at hun for tiden ikke kan indberette data, fordi det i særlig grad går ud over de sårbare patienter. »Det er dem, det glipper for med øjenlægekontrollen og fodundersøgelsen, og det glipper for dem med at få alle de forskellige målinger i hus,« siger Berit Lassen og fortsætter:
»Diabetes er en multimorbidsygdom, og patienterne har to eller tre sygdomme, og ved kontroller er der så meget at holde styr på. Jo mere syge eller sårbare patienterne er, jo større er risikoen for, at vi glipper noget. De stærke patienter er der ingen problemer med, men de svage patienter har gavn af, at vi én til to gange årligt tjekker, om der er noget, vi har mistet fokus på,« siger Berit Lassen og fortsætter:
»I en praksis som vores kan vi sikre os, at 80 pct. af patienterne får målt mikroalbuminuri, når vi har kvalitetsrapporterne. Men uden dem kommer vi kun op på 60 pct. Det, at vi ikke har datafangst, mener jeg skaber ulighed i sundhed. Og det er derfor, jeg er så vred over det,« siger Berit Lassen.
