Prostatacancer: Regionsrådspolitikere kræver redegørelse for aldersgrænse ved adgang til bedste diagnostik Hospitalsudvalgsformand i Region Midtjylland er klar til at sende patienter med mistænkt prostatacancer videre til privathospitaler, hvis regionen ikke selv har kapacitet til at udføre de anbefalede diagnostiske undersøgelser for alle uanset alder.

Mange patienter med mistænkt prostatakræft har ikke adgang til den bedste diagnostik Regionerne kæmper med at få MR-skannere på plads, og få uddannet radiologer og urologer, der kan sikre, at patienter med mistænkt prostatacancer kan få en mere præcis diagnostik. Det betyder, at mens nogle patienter får den bedst mulige behandling, så må andre lade sig nøjes med den markant mindre præcise ultralydsskanning. Formanden for patientforeningen for prostatakræftramte fortæller om et stigende antal henvendelser fra mænd, der får afslag på MR-skanning.

Lang vej endnu til en national MR-diagnostik af prostatacancer De fem regioner befinder sig vidt forskellige steder i forhold til, hvor langt de er nået med implementering af nye kliniske retningslinjer for prostatacancerdiagnostik. Mens man i hovedstaden i flere år har tilbudt MR-skanning til alle relevante patienter, har man i Region Midtjylland indført en øvre aldersgrænse på 65 år.

Flere års ventetid for ikke-EU læger: Venstre kalder Magnus Heunicke i samråd Læger fra ikke-EU lande må fortsat vente flere år på at få deres ansøgning om dansk autorisation taget under behandling af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det får nu Venstre til at kalde sundhedsministeren i samråd. Her vil partiet efterspørge en konkret plan for, hvordan ventetiden nedbringes.

Mere end to år i bunken: Alexandre venter fortsat på at få sin ansøgning om dansk autorisation taget under behandling Det vakte politisk forargelse, da Dagens Medicin for et år siden skrev, at Styrelsen for Patientsikkerhed er 22 måneder om at tage ikke-EU-lægers ansøgninger om dansk autorisation under behandling. Èt år efter er ventetiden blot steget yderligere. Hverken styrelsen eller Sundhedsministeriet har ønsket at stille op til interview. 

Overlæge på Riget: Det burde tage 14 dage, ikke mere end to år  Udsigten til at få dansk autorisation som ikke-EU-læge er så lang og rigid, at Rigshospitalets thoraxanæstesiologiske klinik har opgivet at rekruttere læger fra førende lande som USA, Australien og Canada. »Det virker håbløst, at vi som land stadig ikke kan få det her til at lykkes,« lyder det fra specialeansvarlig overlæge. 

»Hvis jeg har magt, så handler det ikke om at komme ind på en magtliste« Hun fik kun halvanden time til at forberede sig på sin første pressekonference, men rollen som forkæmper for folkesundhed har hun forberedt sig på hele sin karriere. Et ophold i Afrika gav hende retningen, men undervejs har Helene Bilsted Probst taget masser af sving på vejen til jobbet som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Akutdirektøren, der elsker sit system Selvom det var interessant at arbejde med traumepatienter, var det endnu mere spændende at forsøge at forbedre systemet bag. Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, er altid optaget af, hvordan han kan optimere systemet for derigennem at gøre en forskel for patienter og kolleger.

»Det er ordet ansvar, der giver mening for mig. Ikke indflydelse eller magt« TV-lægen Peter Qvortrup Geisling tager med en 39. plads et pænt hop op ad listen på Dagens Medicins årlige magtliste. Det er især vurderingen af hans gennemslagskraft i offentligheden, som trækker placeringen op.

Topstyringen af pandemien slår igennem på årets magtliste COVID-19-pandemien har igen sat sit markante aftryk på den årlige rangering af de 100 mest magtfulde i sundhedsvæsenet. Her forklarer tre medlemmer af Dagens Medicins magtpanel, hvordan virussen har spillet ind i deres vurderinger af sundhedsvæsenets mest indflydelsesrige.