afdelingslæge Rolf A. Blauenfeldt, neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Rolf Blauenfeldt, afdelingslæge på neurologisk afdeling på AAU, har netop præsenteret resultater fra det store RESIST-studie på ESOC i München.Foto: Privat

Nyt studie: Akut konditionering forbedrer ikke stroke-patienters funktionsniveau Resultater fra det danske RESIST-studie peger ikke på gevinst ved brug af såkaldt konditionering af patienter med akut blodprop i hjernen. Til gengæld ser patienter med blodprop i hjernens små kar ud til at have gavn af behandlingen.

Tre måneder efter at have debuteret med en akut blodprop i hjernen, havde de patienter, der har fået udført såkaldt iskæmisk konditionering, ikke et bedre funktionsniveau end de patienter, der havde fået udført ‘snyde’(sham) konditionering.

Vi er slet ikke færdige med at undersøge effekten af konditionering

Rolf Blauenfeldt, afdelingslæge, neurologisk afdeling, AUH

Det viser resultater fra det danske RESIST-studie (Remote Ischemic Conditioning in Patients with Acute Stroke), som for nylig blev præsenteret på den europæiske stroke-konference ESOC i München.

Studiets primære formål var at undersøge, om patienter med akut stroke, der blev udsat for korte episoder af iltmangel i en arm ved hjælp af en blodtryksmanchet (RIC, Remote Ischemic Conditioning), opnåede et bedre funktionsniveau tre måneder efter. RIC eller Sham-RIC blev påbegyndt allerede i den akutte præhospitale fase i ambulancen, og blev fortsat efter ankomst til hospital.

Til trods for, at studiets primære mål ikke blev nået, er der positive resultater for en specifik gruppe af strokepatienter, fortæller Rolf Blauenfeldt, afdelingslæge på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Rolf Blauenfeldt har stået i spidsen for RESIST-studiet og præsenterede i slutningen af maj resultaterne på ESOC-konferencen (European Stroke Organisation) i München.

»Selv om brug af RIC ikke forbedrede funktionsniveauet blandt patienter med akut stroke, så ser vi en positiv effekt hos patienter med blodprop i hjernens små kar,« siger Rolf Blauenfeldt.

200 ambulancer, 4 helikoptere og 1.700 reddere

RESIST-studiet har involveret et stort antal medarbejdere i det præhospitale beredskab og på hospitalerne i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. 200 ambulancer og 4 helikoptere blev udstyret med apparatur til RIC, og 1.700 paramedicinere og ambulancereddere i de 3 regioner fik oplæring i metoden.

Herudover har flere hundrede neurologer og stroke-sygeplejersker været involveret i studiet. I alt 1.500 patienter med mistænkt akut stroke blev inkluderet i studiet. Omkring halvdelen af patienterne blev inkluderet i studiet inden for en time efter de første symptomer på stroke.

149 af dem viste sig at have en forbigående blodprop (TIA, transient ischemic attack), og 382 havde andre sygdomme, hvis symptomer minder om stroke. Tilbage var 902 patienter, der havde enten blodprop eller blødning i hjernen.

Til trods for, at det primære mål med RESIST ikke blev indfriet, mener Rolf Blauenfeldt fortsat, at RIC kan vise sig at være effektiv, hvis metoden anvendes anderledes. Det kan f.eks. være ved at udføre konditionering i længere tid, eller på nøje udvalgte subgrupper af patienter.

»Vi er slet ikke færdige med at undersøge effekten af konditionering. Vi så et tydeligt signal i gruppen af patienter med stroke på grund af småkarsygdom i hjernen. Hos de patienter, der havde god behandlingscompliance, var RIC forbundet med betydelig øget chance for et godt funktionsniveau på sigt. Patienter med småkarssygdom i hjernen er i risiko for både blodpropper og blødninger i hjernen, og for på sigt at udvikle vaskulær demens. Der findes ingen målrettet behandling til denne gruppe, hvilket gør de aktuelle resultater meget spændende,« siger Rolf Blauenfeldt.

Anvendelsen skal omtænkes

»Indtil videre har det været svært at påvise effekten af konditionering i den akutte fase af stroke, hvorimod resultater fra to store kinesiske studier tyder på, at effekten af behandlingen måske er størst i efterforløbet af et stroke. Sammenholdt med vores resultater peger det mod at redefinere anvendelsen af konditionering,« siger Rolf Blauenfeldt.

»De molekylære forandringer i blodet i forbindelse med konditionering minder om dem, vi ser ved fysisk aktivitet og motion. Måske kan konditionering blive en del af en langtidsbehandling, hvor konditionering kan indgå på linje med de daglige tabletter i ‘pilleæsken‘. Det kan måske også være en løsning for de patienter, der ikke kan eller vil være fysisk aktive, da vi ved at fysisk inaktivitet er forbundet med en betydelig forhøjet risiko for hjertekarsygdomme. Så RESIST viser, at vi skal dreje fokus væk fra det akutte, og i stedet fokusere på effekten af langtidskonditionering til bl.a. at dæmpe betændelsestilstanden, som opstår efter et stroke, stimulere kar-nydannelse og forebygge nye blodpropper, siger Rolf Blauenfeldt.

På Aarhus Universitetshospital har man sammen med forskere fra Kolding Sygehus og Odense Universitetshospital planer om at starte et sådant forsøg med langtidskonditionering til patienter med småkarssygdom i hjernen.

Skriv kommentar