459. Så mange gange nævnes ‘kvalitet’ i sundhedsstrukturkommissionens rapport. Kvalitetsbegrebet bliver i rapporten beskrevet som et centralt styringsredskab i omstillingen af sundhedsvæsenet, uanset hvilken forvaltningsmodel, der vælges politisk
Der lægges op til et paradigmeskift i måden at tænke kvalitet og styring på i det danske sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, hvordan kvalitetsarbejdet defineres, oversættes og implementeres i en kompleks organisation som sundhedsvæsenet.
Rapporten anbefaler en styrkelse af forpligtende kvalitetsstandarder, der skal udvikles til at gå på tværs af sektorer. Denne ambition er central. For der er behov for at fastsætte kvalitetsstandarder for systematisk monitorering af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorgrænserne. Dette gælder fra første symptom til livet efter og med sygdomme og funktionsnedsættelser, men også af andre patientrelevante parametre som f.eks. ventetid og kontinuitet.
Ligeledes angiver kommissionen, at der skal stilles flere krav til kvalitetsarbejde i det primære sundhedsvæsen. Dette er også essentielt. For selvom primærsektoren behandler og plejer flest patienter, og der er flere gode initiativer, er det stadig i almen praksis og kommunerne, at vi ved mindst om kvaliteten.
På trods af disse vigtige markeringer på kvalitetsområdet, er der en række udfordringer i sundhedsvæsenet, der kræver en videreudvikling af kvalitetsbegrebet samt metoder og arbejdsgange til kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og kvalitetsmonitorering. Jeg vil her udfolde nogle af disse udfordringer.
Fælles opfattelse af kvalitet
På tværs af sundhedsvæsenet arbejder sundhedspersonale, kvalitetskonsulenter og ledere hver dag på at udvikle og fastholde en høj kvalitet af de ydelser, der tilbydes patienterne. Målet er det samme, men rammer, organisering og betingelser varierer, særligt mellem de forskellige sektorer.
Det samme gør de ord og begreber, som bruges til at tale om kvalitetsarbejdet. Uden et fælles sprog er det svært at skabe sammenhængende patientforløb.
Det er helt afgørende, at der kommer en fælles forståelse af begrebet kvalitet – herunder de forskellige egenskaber og perspektiver – hvis vi skal kunne arbejde med fælles, tværfaglige indsatser, der er målrettet sikring og udvikling af kvaliteten i hele patientens forløb på tværs af sektorer.
Styring vs. faglig frihed
Skismaet mellem (over)styring og faglig frihed er et væsentligt tema. Der er utvivlsomt behov for at frigøre fagpersonalet fra mange af de krav og retningslinjer, der ikke skaber værdi for patientens resultater og tilfredshed. Udfordringen ligger i at vurdere, hvilke krav der skaber værdi, og hvilke der ikke gør.
I en verden uden ressourcebegrænsninger kunne vi anvende evidenskrav på alle processer, men det er ikke muligt i praksis. Så hvordan sikrer vi, at det er de rette indsatser, der fjernes, og at de tilbageværende krav faktisk bidrager til forbedret patientpleje og -tilfredshed?
Balance mellem innovation og patientsikkerhed
Kunstig intelligens (AI) og automatisering betragtes som løsninger på personalemanglen i sundhedssektoren. Men der er en konflikt mellem ambitionen om hurtigt at udvikle og implementere digitale ydelser og sundhedsvæsenets krav om dokumentation og kvalitet.
Hurtig udvikling uden tilstrækkelig evidens kan føre til fejl og utilsigtede konsekvenser, som kan skade patienter og underminere tilliden til AI-teknologier.
Omvendt kan omfattende evidensbaserede godkendelsesprocesser og strenge kvalitetskrav gøre det vanskeligere for nye løsninger at komme hurtigt på markedet for at imødekomme de aktuelle sundhedsbehov. Det er derfor afgørende at finde en balance mellem innovation og patientsikkerhed.
Differentierede ydelser med høj kvalitet
Der er en voksende enighed om, at for at modvirke ulighed i sundhed, skal sårbare borgere have ekstra støtte for at opnå samme sundhedsresultater som resten af befolkningen. Denne tilgang kræver en langt mere differentieret og individualiseret tilgang til services og behandling, baseret på den enkeltes behov. Dette udfordrer den hidtidige praksis med ensartet behandling.
Mange patienter er både i stand til og ønsker at tage en større rolle i deres egen behandling. De vil inddrages i beslutningsprocesserne, behandle sig selv hjemme og have adgang til flere digitale løsninger. Dette kan frigøre ressourcer til de patienter, der har behov for fysisk kontakt med sundhedsvæsenet. Levering af differentierede tilbud kan dog skabe udfordringer med at opretholde høj kvalitet for alle. Der er derfor behov for at udvikle nationale strategier, der sikrer, at differentierede tilbud stadig leverer høj kvalitet til alle.
Sammenhængende model for kvalitetsinitiativer
I internationalt perspektiv er Danmark et af de lande, der har iværksat flest nationale kvalitetsudviklingsinitiativer (RKKP, LUP, PRO, patientsikkerhedsforbedringsprojekter m.fl.). Det er positivt med dette fokus og engagement, men initiativerne fremstår også fragmenterede.
En ny strukturreform bør være anledning til at koordinere de nationale kvalitetsinitiativer, så de integreres i et samlet kvalitetsprogram. Dette vil skabe en sammenhængende model, der kan fremme synergi og fokus.
Kvalitet i et populationsbaseret perspektiv
Populationsansvar indebærer at organisere og levere sundhedstjenester for at forbedre sundheden for befolkninger i et geografisk område. Udgangspunktet ved denne tilgang er at anvende midlerne, så det kommer flest til gavn.
Dette indebærer større fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for at reducere risici og forbedre livskvalitet. Her ved vi, at strukturelle tiltag i samfundet er mest effektive, hvilket kræver politisk vilje at gennemføre.
Ifølge internationale organer som FN og WHO har ethvert menneske ret til at nyde den højest opnåelige sundhedsstandard. Dette er også forventningen for mange i Danmark. Dog gør politisk fastsatte økonomiske rammer for sundhedsvæsenet det nødvendigt at prioritere.
Ressourceknaphed kan betyde, at en patient ikke kan modtage den nyeste og dyreste behandling (høj kvalitet i et patientperspektiv), fordi det er vurderet, at midlerne kan bidrage mere andetsteds (høj kvalitet i et populationsperspektiv). Dette skaber et skisma, som bør adresseres i en national strategi.
Evaluering af kvalitetsprojekter
Der mangler en stærk evalueringstradition for kvalitetsprojekter i sundhedssektoren, hvilket gør det svært at lære af dem. Mange projekter er designet uden mulighed for evaluering, hvilket betyder, at man reelt ikke ved, om initiativerne forbedrer kvaliteten eller sundheden for patienterne. Der bør følges op på større kvalitetsprojekter og effekten for en forbedret kvalitet for patient og borger.
Behov for et opdateret kvalitetsprogram
Som det fremgår, mener vi i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS), at kommissionens rapport skaber en god ramme for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af ydelserne i det danske sundhedsvæsen. Der er dog yderligere udfordringer, der bør adresseres.
Nogle af disse udfordringer er nye, mens andre blev forsøgt løst med indførelsen af Det Nationale Kvalitetsprogram i 2015. Selvom intentionerne bag kvalitetsprogrammet var gode, må vi erkende, at mange klinikere aldrig har hørt om programmet eller de nationale mål og indikatorer. De fleste kender knap nok deres egen afdelings performance inden for de kliniske kvalitetsdatabaser. Vi har altså en lang vej endnu, før vi har et reelt lærende sundhedsvæsen.
Det er værd at bemærke, at titlen på kvalitetsprogrammet er ‘Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018’, og at deadline for et nyt program således er overskredet med flere år.
DSKS mener derfor, at der i forbindelse med den kommende strukturreform og en national sundhedsplan er behov for et opdateret kvalitetsprogram. Dette bør indeholde et redefineret kvalitetsbegreb og videreudvikling af metoder og arbejdsgange, især med fokus på tværsektorielt samarbejde.
