Ny metode til diagnosticering af kranspulsåresygdomme kan udkonkurrere andre metoder

Ny metode til diagnosticering af kranspulsåresygdomme kan udkonkurrere andre metoder Hjertemedicinsk afdeling i Aarhus har ledet en større international undersøgelse af en ny og meget lovende metode til at diagnosticere hjertepatienter med behandlingskrævende forsnævringer på hjertets kranspulsårer.

For første gang er det lykkedes for et internationalt forskerhold at omsætte statiske billeder indhentet fra en hjerte-ct scanning til præcis information om betydningen af kranspulsåreforsnævringer.

Metoden kaldet FFR-CT har vist sig at være så nøjagtig, at den formodentlig vil kunne erstatte flere af de diagnostiske metoder, som anvendes i dag, mener overlæge Bjarne Nørgaard fra hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Bjarne Nørgaard har siden 2006 arbejdet med brugen af hjerte-ct scanninger til diagnostik af kranspulsåresygdomme og har sammen med ph.d.-studerende Sara Gaur stået i spidsen for undersøgelsen af FFR-CT i det såkaldte NXT-studie, som er gennemført på ti hjertecentre verden over.

»Metoden har potentiale til at ændre den måde, som patienter med eventuelt livstruende forsnævringer på hjertets kranspulsårer i dag får stillet en diagnose og til at kunne udkonkurrere andre diagnostiske metoder som myocardiescintigrafi, arbejds-EKG, MR- og PET-scanninger,« mener Bjarne Nørgaard.

FFR-CT kombinerer en hjerte-ct scanning af hjertets kranspulsårer med avancerede computerberegninger til at estimere tryk og flow samme sted. FFR, fraktionel flow reserve, er et udtryk for graden af forsnævring i hjertets kranspulsårer og er idag ’guld-standarden’ til at vurdere om en patient med brystsmerter og kranspulsåreforsnævring skal have foretaget ballonudvidelse eller ej.

FFR er en trykmåling i kranspulsårerne, som foretages i forbindelse med en røntgenkontrastundersøgelse, en koronarangiografi (KAG). Men i modsætning til den traditionelle FFR, kan FFR-CT målingen gennemføres uden at kardiologen indfører en trykmåler i den syge kranspulsåre, hvilket i sig selv rummer en lille risiko for alvorlige komplikationer. Desuden kræver FFR-CT, i modsætning til FFR, hverken ekstra medicin, røntgenstråling eller røntgenkontrast.

Bjarne Nørgaard var i begyndelsen skeptisk over for ideen om at bruge matematiske algoritmer til at beregne tryk- og flowforhold i kranspulsårer, men er i dag overbevist om, at FFR-CT har en betydelig fremtid inden for diagnostik af kranspulsåresygdomme.

»Vores undersøgelse af 254 patienter, som netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Journal of the American College of Cardiology viser, at FFR-CT har en høj, diagnostisk præcision, når man sammenligner med FFR. Taget i brug i daglig klinisk anvendelse, vil vi med FFR-CT kunne undgå en stor del af de unødvendige KAG-undersøgelser, vi laver på indikationen stabil angina pectoris — unødvendige, fordi patienterne i ca. halvdelen af tilfældene viser sig ikke at have behandlingskrævende forsnævringer,« siger Bjarne Nørgaard.

FFR-CT er udviklet af ingeniører ved det vaskulære forskningslaboratorium ved Stanford University i USA, og metoden er via det amerikanske firma Heart Flow Inc.netop blevet kommercialiseret. FFR-CT kræver et meget stort antal beregninger, og derfor en voldsom computerkraft. I praksis skal den afdeling, som foretager hjerte-ct undersøgelsen derfor transmittere hjerte-ct billeder til en centralt placeret server. Afhængigt af, hvor kompleks patientens sygdom er, tager analysen én til fem timer, forklarer Bjarne Nørgaard.

Kræver stor omhyggelighed
Bjarne Nørgaard mener ikke, at FFR-CT er en metode, som egner sig til bred anvendelse.

»FFR-CT kræver en høj grad af ekspertise. Er ct-billederne af for ringe teknisk kvalitet, kan du ikke udlede noget af dem og bliver nødt til at supplere med yderligere undersøgelser — og så er fordelen ved FFR-CT forduftet. Hjerte-ct i sig selv kan frikende de patienter med brystsmerter, der åbenlyst ikke har kranspulsåreforsnævringer af betydning, mens FFR-CT kan bruges til den store midtergruppe af patienter, hvor der fortsat er tvivl om graden af kranspulsåresygdom.«

Midtjyske patienter med brystsmerter skal dog ikke forvente, at FFR-CT bliver et standardtilbud på hjertemedicinsk afdeling i Aarhus nu og her. De kan til gengæld håbe på at blive tilbudt deltagelse i et studie, hvor ca. 700 patienter undersøges med enten FFR-CT eller gængs undersøgelse  for at vurdere pris, effekt og sikkerhed ved metoden. Undersøgelsen ventes færdig om et år og ledes af læge, ph.d.-studerende Sara Gaur.

Ud over Bjarne Nørgaard og Sara Gaur har Hans Erik Bødtker, Anne Kaltoft, Evald Høj Christiansen, Jens Flensted Lassen og Jesper Møller Jensen fra hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital deltaget i NXT-studiet.

Skriv kommentar