Den store, europæiske kræftkongres ESMO 2018 åbner i morgen aften i München. Dagens Medicin har videnskabsjournalisterne Lasse Lange og Kristian Sjøgren på sagen og beretter direkte fra det store kongrescenter Messe München i den østlige omegn af den sydtyske storby. Arrangørerne af årets ESMO-kongres i München forventer flere end 26.000 deltagere fra hele verden. Det er ny rekord og indikerer, at ESMOs anseelse er for opadgående i sammenligning med ASCO med en stigende tendens til, at store studier fremlægger centrale...
