Introduktionen af molekylærbaseret allergidiagnostik har på relativt få år givet et betydeligt løft i mulighederne for med større sikkerhed at kunne koble allergiske symptomer sammen med resultater af test. Det mener overlæge Kirsten Skamstrup Hansen, der søndag på årets EAACI-kongres i København har været taler på en session om molekylær allergidiagnostik. »Det er i stadig høj grad patienternes symptomer, som betyder noget for diagnosen, men sammenholdt med IgE-test for specifikke komponenter betyder det, at vi i de sidste ti år...
